Spar topskat på SP-fidus

I fredags den 13.03.2009 lovede jeg her på siden at vende tilbage med nogle beregninger, der viser, at SP-fidusen for mange mennesker er en klam fidus. For Nordea Bank og andre udbydere er indbetalingen af SP opsparingen på kr. 12.250 en fed fidus, da staten af uforklarlige årsager overtrumfer dit indskud med ikke mindre end kr. 18.375 og forgylder dermed branchen, da denne tjener mange penge på denne forvaltning af statens penge. Om det er en fidus for dig (og staten), er meget mere usikkert, og hvis du orker at læse denne information, vil du bedre kunne gennemskue fidusen, og du vil kunne træffe din beslutning på et bedre grundlag. Du vil forhåbentlig også få det ud af mit indlæg, at man skal være varsom med at stole på det, der står i avisen, og især når det skrives på baggrund af informationer fra sælgere af produkterne. Forbrugerrådet tilråder, at man ikke stoler blindt på sin bank, og aviser vil gerne bringe positive nyheder. Mange af de fiduser, der de sidste år er dukket op med hyppige mellemrum i de fleste aviser, er gået ud på, at du kan tjene tusinder af kroner på at optage lån i friværdien i din ejendom for at indskyde beløbet på ratepension – ”sætte friværdien på arbejde” som det hed dengang. Jeg skrev til flere avisredaktioner for at gøre opmærksom på, at de gjorde læserne en dårlig tjeneste ved at bringe sådanne overdrivelser. Jeg fik aldrig svar, undtagen fra et ugeblad, der tilbød mig at skrive en artikel. Jeg håber, dette indlæg kan give et nuanceret billede af en problemstilling, der er mere kompleks end en fed overskrift om en fidus. I eksemplet fra Nordea Bank vil det koste en topskatteyder kr. 12.250 at indskyde kr. 30.625 på ratepensionen. Det vil det gøre, uanset hvor pengene kommer fra, og at inddrage SP-opsparingen i eksemplet gør det hele blot mere indviklet for læseren. En sælger vil altid fokusere på fordele på det produkt, han sælger, og med en så voldsom skatterabat, som der er tale om, er det kun forståeligt, at en sælger vil udnytte denne fordel til et salg. Skattefradraget for indskuddet er således en fordel for sælgeren af produktet, men om det er en fordel for kunden er en helt anden sag. Hvis du binder kr. 12.250 på en ratepension, mister du kr. 12.250, og du bliver ikke rigere, før du får pengene ud igen. Om så staten betalte hele beløbet, så du ikke skulle betale en krone, ville du ikke være rigere, så længe midlerne er bundet i ratepensionen. Først når du kan få ratepensionen udbetalt, vil du blive beriget med det beløb, du får udbetalt efter skat, efter reduktion i sociale ydelser, fx folkepensions pensionstillæg, og efter omkostninger. Udbetalingen fra en ratepension bliver beskattet som personlig indkomst, hvor laveste skat efter skattereformen vil være på cirka 37% afhængig af skatten i den kommune, du bor i, og om du betaler kirkeskat. Derudover kan udbetalingen i mange tilfælde reducere folkepensionens pensionstillæg med 30%. Da pensionstillægget også bliver beskattet som personlig indkomst, vil reduktionen på 30% udgøre 18,9% efter 37% skat. Af udbetalingen vil du således miste 37% i skat og 18,9% i pensionstillæg efter 37% skat, i alt mister du 55,9% af udbetalingen, hvilket jo er meget tæt på de cirka 59% plus eventuel kirkeskat, som er skatteværdien for indskud på en ratepension i 2009, når indskuddet kan fratrækkes i indkomst, der beskattes med topskat. At dette eksempel har relevans for mange mennesker viser disse oplysninger: Hvis du og en eventuel samboende pensionist, fx ægtefælle eller samlever eller familie eller ven, har en indkomst ud over folkepensionen fra tilsammen kr. 118.600 til kr. 316.200, reducerer udbetalingen af ratepensionen pensionstillægget. For enlige er der tale om indkomst, der ligger mellem kr. 59.100 og kr. 270.600. Beløbene er for 2009, og de reguleres hvert år. Hvis du tilhører denne store gruppe, kan du af dette eksempel se resultatet af Nordeas og Børsens SP-fidus: Vi tager udgangspunkt i, at du er Fordel plus kunde i Nordea Bank, hvilket indebærer, at du får tilbudt bankens bedste priser. En sådan kunde får tilbudt 1% p.a. i rente på indeståendet på en ratepension. Af denne rente skal betales 15% pensionsafkastskat, hvorefter der er 0,85% p.a. i rente tilbage til dig. Vi tager udgangspunkt i en bindingsperiode på 10 år, hvorved indskuddet på kr. 30.625 efter de 10 år vil være vokset til kr. 33.329. Du er så heldig at få beløbet udbetalt til bundskat, der efter skattereformen vil udgøre cirka 37%, og skatten vil være på kr. 12.331. Din indkomst ligger inden for et af ovennævnte spænd, hvorved pensionstillægget bliver reduceret med 18,9% af kr. 33.229, hvilket giver et beløb på kr. 6.280. Af opsparingen på kr. 33.830 er der således kr. 14.618 tilbage til dig (33.229 minus 12.331 minus 6.280). Den store fidus ville således give dig en gevinst på kr. 2.370 (14.618 minus 12.250). Hvis du lader Nordea investere ratepensionen i værdipapirer, hvilket de helt sikker vil foreslå dig, påtager du dig en risiko, og du kan i øjeblikket høre om de store tab, risiko kan medføre. I eksemplet lader jeg ratepensionen udbetale i et beløb, men jeg skal gøre opmærksom på, at en ratepension skal udbetales over mindst 10 år. En Fordel plus kunde i Nordea får tilbudt lån til bankens billigste rentesats. Hvis du tilhører denne kundegruppe og har et forbrugslån, skal du for tiden betale 9% p.a. i rente. Renteudgiften kan fratrækkes i skat, og skatteværdien er cirka 1/3 af udgiften. En renteudgift på 9% p.a. er således på 6% p.a. efter skat. Du vælger at bruge beløbet fra SP opsparingen på kr. 12.250 til at nedbringe dette lån, og du sparer renter. På 10 år vil nedbringelsen af lånet med kr. 12.250 spare dig renteudgifter på cirka kr. 9.700. Ved at nedbringe lånet vil du efter 10 år således være ikke mindre end cirka kr. 7.330 rigere (9.700 minus 2.370), end du ville have været, hvis du fulgte Børsens og Nordeas fidus med at indskyde beløbet på kr. 12.250 på en ratepension i Nordea Bank. Hvis du har dit lån i et pengeinstitut til en lavere rente, fx 6% p.a., vil renteudgiften være på 4% p.a. efter 33% skat. I dette tilfælde ville rentebesparelsen ved nedbringelse af lånet med kr. 12.250 være på cirka kr. 5.900, og du ville være cirka kr. 3.500 rigere om 10 år, end du ville have været, hvis du binder dine penge på ratepensionen (5.900 minus 2.370). Der er flere andre faldgruber, fx har "a.as" i et indlæg beskrevet den situation, hvor en topskatteyder ikke betaler mellemskat som følge af ægtefællens uudnyttede bundfradrag. Tilsvarende situation kan opstå, hvis du indskyder på kapitalpension. Der findes også tilfælde, hvor fidusen er reel. Mit råd er, at du selv laver en beregning ud fra din situation og forventninger til indkomster på udbetalingstidspunktet. Du kan vælge at få pengeinstituttet eller pensionsselskabet til at gøre arbejdet, men forlang en skriftlig redegørelse, der viser gevinsten på et forventet udbetalingstidspunkt ud fra de regler om skat og sociale ydelser, vi kender i dag. Du vil opleve, at mange pengeinstitutter ikke vil kunne lave en sådan beregning. Den tager tid, og risikoen er, at kunden fravælger produktet. Erik K. Møller. Finansskolen.dk Luk

Jeg bliver lidt bekymret, når en, der udgiver sig for forstandighed, dkriever, at med en indtægt over 347000 osv. Hvis nogen giver sig af med at rådgive, så skal de da som minimum kende området, og her er der er iøjnespringende fejl i orienteringens fakta. Det er sådan, at 347.000 er grænsen for topskat i år, og vel også for mellemskat, men netop mellemskat er der overførselsret imellem ægtefæller, så mange betaler topskat uden at betale mellemskat. De nævnte 347.000 kr,. er efter fradrag af ATP, pensionsbidrag og arbejdsgiveradministreret indbetalinger til ratepensioner. Det er for galt, at folk der udgiver sig for at kende området, ikke orienterer fyldestgørende om problematik og grænser, og burde frasorteres af redaktionen. Luk

Artiklen er nærmest rent vrøvl, udregningerne er forkerte og forfatteren har ikke forstået et pluk. Men Erik, hånden på hjertet; det kan ikke være dit alvor at de 12.250 (som 20.000 SP-kroner bliver til ved udbetaling) er bedre brugt på at nedbringe et almindeligt lån end hvis man indsætter dem på en ratepension og derved fradrager dem i topskatten. Jeg ser frem til din beregning med stor spænding! Især fordi at du for tiden er meget travlt beskæftiget med at rådgive kunder men tydeligvis ikke havde for travlt til at spamme børsen.dk med din lidt gratis reklame! Luk

Følg blot skattevæsenets anbefaling om ikke hovedkulds at ændre forskudsopgørelsen, men brug i stedet tiden til at sætte dig ind i, om Nordeas råd er til gavn for dig. Forbrugerrådet anbefaler, at man ikke stoler blindt på sin bankrådgiver, og det undrer mig, at Børsen ikke råder over ressourcer, der kan gennemgå og gennemskue de historier, som de modtager fra virksomheder, der tjener penge på at få denne gratis reklame bragt i en avis, der af læserne opfattes som seriøs. En topskatteyder kan i nogle tilfælde se frem til en gevinst, men den vil for de fleste være særdeles beskeden. Hvis Børsen havde oplyst den forventede gevinst i kroner og ører, er jeg overbevist om, at de fleste ikke ville finde umagen værd at gå efter den, men de ville bruge pengene på fornuftigere eller sjovere ting. Blot ud fra oplysningerne i artiklen vurderer jeg, at de fleste Fordel plus kunder i Nordea (kunder, der får tilbudt Nordea Banks bedste priser) vil få mere ud af at bruge pengene fra SP opsparingen på at nedbringe et lån i Nordea end at indskyde på en ratepension i Nordea. Jeg lover, at jeg en af de nærmeste dage vil indlægge beregninger her på siden, der bekræfter min påstand. Du må have lidt tålmodighed, da jeg for tiden er meget travlt beskæftiget med at rådgive kunder, der har tabt mange penge på investeringer, de har foretaget på basis af Nordea Bank og mange andre pengeinstitutters rådgivning, og hvor de oplever, at der ikke får megen hjælp i deres pengeinstitut. Erik K. Møller, Finansskolen.dk Luk