Økonomi

De 50 rigeste har tabt 110 mia. kr.
Foto : StockPhoto

De 50 rigeste har tabt 110 mia. kr.

03-10-2008 08:13 De 50 rigeste personer i Danmark er til sammen blevet 110 mia. kr. fattigere, målt ud fra hvor meget de 50 rigeste havde at lege med sidste år, skiver Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.

Formuesvindet er skabt af generel afmatning fulgt af støt faldende aktiekurser og prisfald på ejendomme.

Landets rigeste er fortsat reder Mærsk Mc-Kinney Møller, som personligt og gennem to fonde, der er storaktionærer i A.P. Møller-Mærsk, bestyrer en formue på knap 133 mia. kr.

Det tal er blevet sendt 46 mia. kr. ned sammenlignet med sidste år, men Mærsk har stadig 100 mia. kr. ned til den næste på rigmandslisten.

Her finder vi familien Holch Povlsen, som med fortsat voksende salgstal fra Bestseller-koncernen i ryggen overhaler både Lego-/Kirkbi-formuen og Velux-formuen, der sidste år var nummer to og tre.

Den økonomiske afmatning har også sænket grænsen for at komme med i top 50 over de rigeste danskere. Sidste skulle man kunne hive mere end 1,6 mia. kr. op af lommen, i år skal man "bare" kunne fremvise 1,2 mia. kr.

Det skal dog siges, at det ikke betyder, at de rigeste danskere snart må stå med hatten i hånden. Sammenlagt har personerne på listen nemlig 445 mia. kr. at gøre godt med.


De 10 rigeste danske familier:
Mærsk Mc-Kinney Møller, A.P. Møller – Mærsk, 132,9 mia. kr.
Familien Holch Povlsen, A/S af 1.8.2000 (Bestseller), 37,4 mia. kr.
Familien Kirk Kristiansen, Kirkbi og Lego, 31,3 mia. kr.
Familien Clausen, Danfoss, 31,2 mia. kr.
Familien Due Jensen, Grundfos, 29,1 mia. kr.
Familien Kann-Rasmussen, VKR Holding, 22,1 mia. kr.
Lars Larsen, Jysk Holding, Jysk, 20,2 mia. kr.
Hanni Toosbuy Kasprzak, Ecco Holding, 13,9 mia. kr.
Familien Kirk Johansen, 7,4 mia. kr.
Familien Louis-Hansen, Coloplast, 6,6 mia. kr.
borsen statistik bnt
*****||*****De 50 rigeste har tabt 110 mia. kr.*****||*****De 50 rigeste personer i Danmark er til sammen blevet 110 mia. kr. fattigere, målt ud fra hvor meget de 50 rigeste havde at lege med sidste år, skiver Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs