Økonomi

DI: Så sløjfer vi efterlønnen

28-08-2008 12:05 Den lave arbejdsløshed truer den danske velfærd og økonomiske stabilitet. Det var der i går enighed om hele raden rundt – fra økonomer til politikere - da regeringens finanslovsforslag blev fremlagt.

I dag viser det rekordlave arbejdsløshedstal, at behovet for reformer er mere presserende end antaget.

"Vi kan altså ikke både blæse og have mel i munden. Hvis vi vil have det velfærdssystem, som de fleste danskere har en forventning om, vi skal have, så kan vi altså ikke samtidig betale folk for at holde fri på efterlønsordningen," siger Dansk Industris arbejdsmarkedspolitiske chef, Mette Rose Skaksen, til borsen.dk.

Politikere mander sig op

Der er ikke noget nyt i, at økonomer, borgerlige politikere og arbejdsgivernes interesseorganisationer mener, at reformer på arbejdsmarkedet er nødvendige.

Men det politiske mod til at pille ved efterlønsordningen har indtil nu været til at overse. Det er nu uomtvisteligt nødvendigt at finde det mod.

"Hvis politikerne vil give danskerne, vælgerne, velfærdsydelser fra det offentlige, så er man også nødt til at finde de hænder til de opgaver. Og de er altså at finde i efterlønsgruppen," siger Mette Rose Skaksen.

Store håb til trepartsforhandlinger

Dansk Industri har store forventninger til dagens trepartsforhandlinger på Christiansborg.

"Vi håber, at trepartsforhandlingerne kan munde ud i en ambitiøs politisk aftale sammen med finansloven, som er ret ambitiøs med, hvilke reformer man kan få gennemført," siger Mette Rose Skaksen til borsen.dk og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om, at der er behov for en dagpengereform. Og der er et massivt behov for en efterlønsreform."

Kattelem åbnet af fagbevægelsen

Måske er der for første gang i mange år reel mulighed for reformer på arbejdsmarkedet. I dagens udgave af Jyllands-Posten åbner fagbevægelsen op for reform af dagpengereglerne.

"Jeg vil gerne være med til at se på en modernisering af dagpengesystemet," siger 3F-formand Poul Erik Skov Christensen til avisen.

Til gengæld er efterlønnen stadig en urørlig, hellig ko. Det har politikerne indset.

"Vi løber ikke fra indgåede forlig. De kan kun ændres, såfremt alle partier, der er med i forliget, er enige," siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag om efterlønnen til Ritzau.
borsen statistik bnt
*****||*****DI: Så sløjfer vi efterlønnen*****||*****Den lave arbejdsløshed truer den danske velfærd og økonomiske stabilitet. Det var der i går enighed om hele raden rundt – fra økonomer til politikere - da regeringens finanslovsforslag blev fremlagt.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs