13-05-2008 16:34 Pædagogerne har nedstemt overenskomsten og kræver fortsat mere i løn. Men ifølge arbejdsmarkedsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet betyder strejken ikke tilstrækkelig uro til, at regeringen griber ind.

Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for økonomi, politik og forvaltning, kan ikke se et indgreb fra regeringen foreløbig. Argumentet lyder, at de strejkende i BUPL er en forholdsvis begrænset gruppe - og en gruppe, der arbejder med børn, hvor der formodentlig kan findes løsninger for de fleste.

"Havde det været FOA, havde sagen nok været anderledes. Der er væsentlig mere smerte i ældre, der ikke bliver skiftet eller ikke får den nødvendige omsorg, end børn, som i sommerperioden ikke får lov til at lege, som de har lyst," vurderer Johannes Andersen over for borsen.dk.

Lavere moralsk pres

BUPL står langt dårligere i kampen mod arbejdsgiverne i kommunerne end FOA. FOA har en helt anden folkelig opbakning og et medieomdømme, som er langt større end BUPL, konstaterer Johannes Andersen.

"Så selve det moralske pres, der kan opbygges, er noget mindre, end hvis det var FOA og de ældre, det handlede om, og det ved regeringen godt," lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

BUPL's formand, Henning Pedersen, havde opfordret sine medlemmer til at sige ja til overenskomsten med en lønstigning på 12,8 pct. over tre år. Men medlemmerne har vendt formanden ryggen, og Johannes Andersen noterer sig de interne modsætninger i BUPL og en skuffet formand, der mangler opbakning.

"Regeringen kan derfor vente øget pres på forhandlinger, men nok ikke større end det kan imødegås - også gennem forhandlingsvejen. Så det haster ikke med regeringsindgreb," siger Johannes Andersen.

Forhandlingsmuligheder udtømte

Hans kollega Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at forhandlingsmulighederne er udtømte. Han mener, at KL nu venter på, at regeringen griber ind og ophøjer mæglingsforslaget til gældende.

I Dansk Industri oplyser man til borsen.dk, at erhvervsorganisationen opfordrer sine medlemmer til hver især at løse problemerne med medarbejderne, der ikke kan få deres børn passet.

Det kan blandt andet ske ved aftaler om afspadsering, ferie, arbejde hjemmefra eller pasning på selve arbejdspladsen, påpeger Dansk Industri.