Økonomi

FOA sagde nej til 420 millioner kr.

Relateret indhold

Borsen.dk


17-04-2008 08:28 De strejkende social- og sundhedsansatte blev tilbudt højere lønstigninger end andre offentligt ansatte svarende til godt 420 mio. kr. fra en særlig skævdelingspulje.

Det viser materiale fra kommunernes landsforening, KL, der nu offentliggør det endelige tilbud, som FOA fik, inden overenskomstforhandlingerne brød sammen i fredags, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Arbejdsgiverne i KL havde fået de andre offentligt ansatte med på at bruge næsten halvdelen af den såkaldte skævdelingspulje på godt en mia. kr. på højere løn til FOA's social- og sundhedsansatte.

Tilbuddet var derfor lønstigninger på 13,9 pct. over de næste tre år og ikke de 12,8 pct., som flertallet af de offentligt ansatte har stemt ja til.

"Uanset hvad ville sosu'erne få 13,9 pct. og ikke 12,8. Dennis Kristensen kaster sosu'erne ud i konflikt, for at hans parkeringsvagter skal få mere i løn. Det er selvfølgelig meget sympatisk fagforeningsmæssigt, men set fra et samfundsmæssigt synspunkt har jeg svært ved at forstå og acceptere, at man tager de svageste ældre som gidsler i noget, der ikke handler om reel lønkamp, men et større politisk mål," siger KL's chefforhandler, Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (K).

4.338 kr. om måneden

I kroner dækker tilbuddet til FOA over lønstigninger til sosu'erne på imellem 2.307 kr. og 4.338 kr. om måneden. Især ansatte med en vis anciennitet var tæt på at få lønstigninger på de 5.000 kr. om måneden, som er FOA's krav.

FOA-formanden, Dennis Kristensen, medgiver, at nogle medlemmer stod til at få pæne lønstigninger, men problemet var, at de 68.000 FOA-medlemmer skulle betale for, at de 12.000 medlemmer kunne få.

"Regningen skulle betales af de resterende i ældreplejen. Hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter med flere skulle have lønstigninger, der ville ligge langt bagefter. Havde Mads Lebech villet give alle det samme som de sosu-assistenter, der blev tilbudt mest, havde vi ikke siddet i konflikt i dag," siger Dennis Kristensen til Jyllands-Posten.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
borsen statistik bnt
*****||*****FOA sagde nej til 420 millioner kr.*****||*****De strejkende social- og sundhedsansatte blev tilbudt højere lønstigninger end andre offentligt ansatte svarende til godt 420 mio. kr. fra en særlig skævdelingspulje.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs