Økonomi

Inflationen spiser årets lønstigninger

Relateret indhold

Grafik

Se udviklingen i forbrugerpriserne siden 2000. Kilde: Danmarks Statistik

Borsen.dk


10-03-2008 09:58 Haps. På papiret ser lønstigningen flot ud, men man skal huske at tage inflationens bid med i regnestykket, påpeger økonomer fra landets største banker.

Inflationen har en glubende appetit for tiden med en årsstigning på 3,1 pct. i februar måned, viser de seneste tal fra Danmark Statistik.

"Den høje inflation spiser en god del af de flotte lønstigninger mange har udsigt til i år, så reallønsstigningerne desværre bliver noget mere magre," skriver Frank Øland Hansen, seniorøkonom i Danske Bank, i en kommentar til de stigende priser.

"Vi forventer at lønningerne i år bliver 4,6 pct. højere end sidste år, men samtidig forventer vi en inflation på 2,8 pct. for året samlet set, så stigningen i reallønnen bliver på noget mere beskedne 1,8 pct. i år," konstaterer han.

Privatforbrug under pres

Også I Nordea deler man opfattelsen af, at inflationen vil labbe en del af lønnen i sig og spår, at det kan komme til at sætte tempoet ned for en af samfundsøkonomiens vigtigste drivkrafter, købelysten.

"De stor prisstigninger gør et betragteligt indhug i de ellers robuste lønstigninger, der er aftalt gennem de seneste år, og det er med til at svække udsigterne for det private forbrug," skriver chefanalytiker Anders Matzen i en kommentar.

Benzin og olie koster dyrt

I Sydbank har seniorøkonom Christian Hillingsø Heinig regnet på inflationens konsekvenser for en almindelig families budget. Alene de stærkt stigende priser på benzin og fyringsolie koster dyrt.

"Isoleret set svarer forskellen i priserne på benzin og fyringsolie til en årlig merudgift på godt 5000 kr. for en typisk dansk familie. Det er med andre ord noget, der kan mærkes i det daglige budget," skriver Christian Hillingsø Heinig.

At februars høje inflation skulle få så hårde konsekvenser for reallønsstigningerne, som Frank Øland Hansen forudser, mener han dog ikke, hvilket hænger sammen med, at de to har forskellige syn på den fremtidige inflation.

Mens man i Danske Bank som nævnt venter en årsinflation på 2,8 pct., så regner Sydbank med en inflation over året på 2,5 pct. - et leje, man mener, der vil fortsætte ind i 2009.
borsen statistik bnt
*****||*****Inflationen spiser årets lønstigninger*****||*****Haps. På papiret ser lønstigningen flot ud, men man skal huske at tage inflationens bid med i regnestykket, påpeger økonomer fra landets største banker.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs