Mens du sov: Trump-brev sendte asiatiske og amerikanske aktier ned
En kvinde holder en maske af Trump ved en anti-USA demonstration i den sydkoreanske hovedstad Seoul.
Foto: Kim Hong-Ji/ Reuters/ Ritzau Scanpix
Mens du sov Af
De asiatiske aktier startede dagen ud med forsigtige fald efter det kom frem, at præsident Trump ikke vil mødes med den nordkoeanske leder Kim Jong-Un d. 12.juni, som det ellers var planlagt. 

Det kinesiske Hang Seng-indeks står til et fald på 0,31 pct., mens Shanghai Composite og det sydkoreanske Kospi-indeks handler lige omkring nulpunktet, skriver nyhedsmediet cnbc.com.

Kun japanske Nikkei er lidt mere tilfreds og står i øjeblikket til en stigning på 0,11 pct.  

I går var en hård dag for de asiatiske bilfabrikanter. Igen var det den amerikanske præsident Trump, der var skyld i ulykkerne, da han varslede højere afgifter på de biler som USA importerer. Effekten af den melding er endnu ikke løjet af, og også i dag ser bilfabrikanterne ud til at ende i minus. 

Japanske Toyota Motor står til et fald på 1,2 pct., Honda handlede 0,25 pct. lavere og Sydkorea falder Hyundai Motor og Kia Motor med henholdsvis 0,7 pct. og 0,92 pct.


Fald til amerikanske aktier

At mødet mellem Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-Un ikke bliver til noget, kunne også mærkes i de amerikanske aktieindeks.

Markederne tog sit et ordentligt dyk i minutterne efter offentliggørelsen af det brev, hvori Trump gjorde det klart, at der ikke bliver noget møde. Senere rettede kurserne sig igen, men det var ikke nok: Alle tre ledende indeks lukkede således i rødt.. Dow Jones var ved lukketid nede med 0,88 pct., Nasdaq med 0,02 pct. og S&P med 0,2 pct.

Både elektronikkæden Best Buy og hvidevaregiganten Whirlpool havde en skidt dag og lukkede i minus på henholdsvis 6,65 og 8,28 pct.

Omvendt havde energikoncernen NRG Energy en god dag, for investorerne sendte aktien op med 3,9 pct.

"Cirkus-Trump"

Flere aktører og statsledere har udtrykt deres overraskelse og ærgrelse over Trumps afvisning af Nordkorea.

Parterne skulle have diskuteret Nordkoreas atomprogram, men det bliver der altså ikke noget af.

"Det er Trump-cirkusset, som fortsætter, og som sender aktierne ned. Det er historien torsdag, også selv om der er meget andet at forholde sig til," siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank, ifølge Ritzau.

Han mener dog ikke, at den geopolitiske risiko er så stor, som den formentlig bliver gjort til i øjeblikket.

"Det er støj, og vi er nødt til at have fokus på bolden. Det er meget mere vigtigt at holde øje med maskinrummet. Den globale økonomi. Den amerikanske økonomi. Og her ser det solidt ud, selv om data måske er inde i en lidt blød fase. I min optik bør man være køber, når geopolitik rammer aktiestemningen, men reelt ikke rammer ned i den fundamentale økonomi," siger Lars Skovgaard Andersen. 

Få disse nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet Mens du sov og bliv opdateret, hver dag kl. 6.15. Tilmeld dig her

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Hvis de bare vil "run it for cash" så kommer de ikke ombord i ejerkredsen"

S og DF vil bremse topchefers aktieoptioner: "Jeg bliver simpelthen så provokeret"

Investeringsstrateg: Trenden er at det bliver værre og værre på aktiemarkedet

Audis topchef er anholdt i sag om snyd med miljøtest

Analyse: Merkels regering truet af immigrationskrise

Teva topper listen: Mest handlede udenlandske aktie blandt danskerne

Vestas-formand bliver ny formand for TDC

Nasdaq-direktør: Derfor er det vigtigt for en topchef at være i C25

Invester 4 mio kr og få 26.672 kr i udbytte pr måned