Mens du sov: Twitter-ansat lukkede Trumps konto på sidste arbejdsdag
Donald Trumps Twitter-konto var lukket i 11 minutter i nat dansk tid.
Foto: Reuters/Scanpix
Twitter: Ansat lukkede Trumps konto

En medarbejder hos Twitter har lukket den meget brugte Twitter-konto, som USA's præsident, Donald Trump, har.

Medarbejderen havde sidste arbejdsdag hos det sociale medie. Der gik 11 minutter, før kontoen var aktiv igen.

Det skriver Twitter på Twitter.

"Tidligere i dag blev Donald Trumps konto lukket utilsigtet på grund af en menneskelig fejl fra en Twitter-ansat. Kontoen var nede i 11 minutter og er siden blevet gendannet. Vi fortsætter med at undersøge sagen, og tager foranstaltninger, så det ikke sker igen," skrev Twitter Government klokken 1 i nat dansk tid.

To timer senere kom der så et nyt tweet fra Twitter om sagen.

"Via vores undersøgelse har vi fundet ud af, at det blev udført af en supportmedarbejder hos Twitter, som har sidste arbejdsdag. Vi udfører en fyldestgørende intern undersøgelse," lyder det fra Twitter.

Donald Trump har ikke selv skrevet om hændelsen på Twitter, hvorfra den nuværende præsident har sendt mere end 36.000 tweets siden 2009 til sine nu 41,7 mio. følgere.

Ny Fed-chef skubbede lidt til aktierne

Da Donald Trump torsdag – en time før aktiemarkedet lukkede i USA – nominerede den nye centralbankchef til at være den 64-årige Jerome Powell, kom der en mindre grøn bølge i aktiemarkedet.

S&P 500 og Nasdaq havde op til nomineringen ligget med fald, men krøb med besvær op i grønt territorium efter nyheden.

Nasdaq faldt dog tilbage og lukkede i minus 0,02, mens S&P 500 holdt sig over stregen med et plus på 0,02 pct., og Dow Jones lukkede i plus 0,35 pct. efter en hel dag i grønt.

Apple overraskede

Apple afleverede regnskab for fjerde kvartal, efter markedet lukkede, men i eftermarkedet steg den med over 4 pct. til rekordkursen 174 dollar.

Analytikernes forventninger blev overgået på både indtægtsiden og på bundlinjen. Og med et salg på 52,6 mia. dollar, slog Apple ikke bare analytikernes forventninger, men også sine egne på 52 mia. dollar.

Apples asiatiske underleverandører stiger

Det gode regnskab fra Apple smittede også af på aktierne i Asien. Apples underleverandør Hon Hai Precision Industry Co. steg med 0,9 pct., mens Wistron Corp. - der også er underleverandør til Apple, steg 2,5 pct. Apple-leverandøren Genius Electronic Optical Co. steg med 2,5 pct.

Generelt stiger aktierne også i USA efter udnævnelsen af Jerome Powell som Fed-chef og på grund af Trumps skattereform.

Australske S&P/ASX 200 stiger med 0,6 pct. og Hong Kongs Hang Seng-Indeks stiger med 0,4 pct..

Trumps svigersøn hjælper Mueller

Undersøgelsen af påstande om Ruslands involvering i den amerikanske præsidentkampagne i 2016 er nu kommet meget tæt på præsident Donald Trump.

Ifølge CNN har præsidentens svigersøn, Jared Kushner, afleveret dokumenter de seneste uger til undersøgelseskomiteen, som tidligere FBI-direktør Robert Mueller leder.

CNN oplyser, at Robert Muellers efterforskere har vist interesse for Jared Kushner, som udover at være svigersøn til præsidenten fungerer som en højtstående rådgiver for Det Hvide Hus, og at Robert Mueller bl.a. undersøger Jared Kushners indblanding i fyringen af tidligere FBI-direktør James Comey.

Kilder tæt på Det Hvide Hus siger ifølge CNN, at Jared Kushner på baggrund af deres viden ikke er et mål for undersøgelsen.

CNN skriver, at Jared Kushner frivilligt har afleveret dokumenterne, som han havde fra valgkampagnen samt dokumenter, der vedrører kontakter med Rusland.

Få disse nyheder på mail

Tilmeld dig nyhedsbrevet Mens du sov og bliv opdateret, hver dag kl. 6.15. Tilmeld dig her
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikanske aktier går i rødt - markeder frygter skatteskuffelse

Sådan gik Vestas fra børsdarling til aktiekollaps

Formuepleje: Aktiemarkedet ikke ramt af korrektion - kun en krusning

Merkels regeringsforhandlinger hænger i tynd tråd

Fredagens aktier: Mærsk blev agterlanterne i rødt C20 Cap

Skatteminister om Kasi-sag: "Har ikke fantasi til at forestille mig, at den bliver anket"

Storinvestor øger sats mod kursfald i Vestas

Fremtidens superbil kan reparere sig selv

USA åbner: Skokæde buldrer i vejret