Søg
Bliv kunde

Børsen overtager magasinet Penge & Privatøkonomi
Medier  
Til nytår overtager Dagbladet Børsen månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi fra Benjamin Media. Der er tale om en overdragelse inden for den nordiske mediekoncern Bonnier.

Børsen er Danmarks førende mediehus for erhvervslivet, og har udviklet sig til den førende spiller for nyheder og information for privatøkonomi. Overtagelsen af Penge & Privatøkonomi betyder, at Børsen kan udnytte sin i forvejen stærke position inden for dette marked, både når det gælder abonnement og annonce. Overtagelsen gælder både magasinet Penge & Privatøkonomi og sitet penge.dk.

"Vi ser frem til at arbejde med materialet og folkene fra Benjamin. Der er både et kommercielt og et redaktionelt potentiale i Penge & Privatøkonomi og i penge.dk, som vi glæder os til at folde ud," siger Anders Krab-Johansen, adm. direktør for Dagbladet Børsen.

Benjamin fokuserer på livsstil
Også hos Benjamin Media er man glade for at kunne overdrage Penge & Privatøkonomi til en ny ejer. Fokus for Benjamin bliver nu print og digitale medier om mode, bolig og biler.

"Penge & Privatøkonomi og penge.dk har været rigtig gode produkter for Benjamin, men vi har også været bevidste om, at hvis det skulle tages til nye højder, ville det på et tidspunkt kræve en ny ejer, der har endnu bedre fat i målgruppen og de tilhørende annoncører," udtaler Niels Jespersen, adm. direktør hos Benjamin Media.

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste