Medier Af
De 900 ansatte i DR's afdeling for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion har fået ny chef.

Det drejer sig om Nikolas Lyhne-Knudsen, 37 år, som er hentet fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet. Han afløser Martin Præstegaard, som lige er tiltrådt i en stilling som departementschef i netop Finansministeriet.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes os at rekruttere så stærk en profil som
Nikolas Lyhne-Knudsen. Han er manden, der kan sikre fortsat ro om DRs økonomi og skabe rammerne for et effektivt og konkurrencedygtigt produktionsapparat. Det er en helt central forudsætning for, at DR kan omstille sig til den nye medievirkelighed og forblive relevant for hele befolkningen," udtaler DR's formand, Michael Christiansen, i meddelelsen.

Tidligere har Nikolas Lyhne-Knudsen været kontorchef i både Finansministeriet og Økonomistyrelsen, og han er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2003.

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste