Lisbet Røge Jensen

Fox dropper fornufts-ægtekab med Time Warner
Foto: Scanpix
Medier Af
21st Century Fox, der er et af verdens største medieimperier med den velkendte mangemilliardær Rupert Murdoch som grundlægger, trak buddet på mediekonglomeratet Time Warner tilbage efter amerikanske børstid tirsdag. Det skriver flere nyhedsbureauer.

Buddet lød angiveligt på 80 mia. dollar, svarende til cirka 438 mia. kr., men det blev hurtigt afvist af Time Warner tidligere på sommeren. Den kontante afvisning angives samtidig som grunden til, at 21st Century Fox nu har trukket tilbuddet tilbage.

- Time Warners ledelse og dets bestyrelse afviste at forhandle med os for undersøge et ellers attraktivt tilbud, siger Rupert Murdoch i en pressemeddelelse.

En sammenlægning af de to selskaber ville være en enestående mulighed, siger Murdoch.

Forventede et højere bud




Murdochs beslutning kommer som en overraskelse, skriver Los Angeles Times. De fleste analytikere havde regnet med, at næste træk fra 21st Century Fox ville være en forhøjelse af buddet til 90 mia. dollar i forsøget på at skabe en global mediekolos.

I stedet oplyser 21st Century Fox, at det nu vil bruge 6 mia. dollar på at tilbagekøbe egne aktier i et forsøg på at booste selskabets aktiekurs.

En aktieanalytiker tvivler dog på, at sidste kapitel er skrevet i Murdochs frieri til Time Warner.

- Det her kan meget nemt være led i deres forhandlingsstrategi, siger Brett Harriss fra finanshuset Gabelli & Co til Reuters.

Time Warners blanke afvisning af forslaget fra Murdoch, samt den negative kursreaktion efter dagens meddelelse, vil udløse et voldsomt pres fra aktionærerne på ledelsen og bestyrelsen i Time Warner, mener han.

Time Warner faldt 10,6 pct., mens 21st Century Fox steg 6,7 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

π