Lisbet Røge Jensen

Unge dropper Facebook
Facebook mister opbakning blandt det yngre klientel viser ny undersøgelse.
Foto: Berliner Verlag/Scanpix
En global undersøgelse fra Global Web Index viser, at unges brug af Facebook er vigende. Det gælder særligt unge teenagere, som normalt er pionerer for sociale medier.

Af samme årsag ser Facebook da også med bekymring på tallene, og David Eberman, Facebook økonomidirektør, erkender overfor erhvervsmagasinet Forbes, at der er tale om en tilbagegang.

”Vi har set en nedgang i antallet af daglige brugere – særligt blandt de yngre teenagere,” siger han.

16 procents fald på et halvt år

Og nedgangen er til at tage og føle på – fra første til tredjekvartal er antallet af teenagere, der aktivt bruger Facebook faldet fra 76 procent til 56 procent.

Tom Smith, adm. direktør hos Global Web Index mener, at der er grund til at rynke brynene for verdens største sociale medieplatform.

”Det er noget, der kunne være særlig skadelig for Facebook, fordi dets kerneværdi ligger i et bruger-til-bruger-samfund, små korrespondancer og deling af fotos," siger han og peger på, at det netop er andre med mere specificerede billede- og videotjenester som Instagram og Vine, der har succes blandt den yngre målgruppe i den seneste analyse.

  

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

π