Medier

Tre nye bureauer skal styrke SEAS som brand

10-02-2012 13:21 SEAS-NVE er med en omsætning på 3,1 mia. kr. landets største kundeejede energiselskab - med 375.000 andels-havere. Helt så mange bureauer er der ikke, men koncernen har immervæk haft mere end 20 forskellige bureauer til at løse diverse kommunikationsopgaver - et antal, som nu er trimmet betydeligt, og med nye bureauer på banen.

"Vi har valgt at satse på færre bureauer, fordi vi ønsker en ensretning i budskaber og visuelt udtryk. Derved styrker vi vores brand,” siger Jesper Lange, der er forretningsudviklingsdirektør. Han fortsætter:

”El har længe været et lavinteresseområde hos forbrugerne, men konkurrencen om kunderne intensiveres i disse år, og derfor skærper vi profilen. Desuden er SEAS-NVE både et energiselskab og et bredbåndsselskab, og ved at tale med én stemme kan vi høste synergi og øge opmærksomheden.

Tre bureaukonkurrencer

Til dét formål afholdt energiselskabet ikke færre end tre bureaukonkurrencer - først én til at finde leadbureauet, og her valgtes McCann Copenhagen, der således kan føje endnu en profileret kunde på en støt voksende liste. I de to næste bureaukonkurrencer faldt SEAS-NVEs valg på In2media som nyt digitalbureau og Responsive som nyt dialogbureau.

"De tre bureauer er valgt ud fra deres respektive kompetencer. Når vi målrettet går efter en tre-i-en løsning, så er det fordi, vi ønsker en klar rød tråd i al kommunikation for at styrke vores mærke," siger Jesper Lange.

Helt efter bogen lyder der rosende ord fra kunden til bureauerne - og lidt usædvanligt er der også en løftet pegefinger:

"Vi har brug for et dygtigt leadbureau og specifikke kompetencer inden for web og dialog. Her er det afgørende, at bureauerne løfter i flok og profiterer af hinandens kompetencer. Populært sagt skal der være ro på bagsmækken, så vi sammen kan lave fantastiske løsninger, og det er jeg sikker på, at vi kan," siger Jesper Lange.

McCann sætter holdet

Samme sikkerhed præger bureauerne - leadbureauet først:

"Vi har italesat et bureausamarbejde, hvor vi sørger for at fremstå som ét bureau.  Vi har brugt flere måneder på at sætte rammerne og etablere interne processer for at sikre synergi og transparens.” siger Martin Jacobsen, kontaktdirektør hos McCann Copenhagen, og fortsætter:

”Vi tager som lead et ansvar for mærket, men vi har alle sammen et ansvar, så hvis man om et år f.eks. siger "Okay, det lykkedes med den overordnede kommunikation, men loyaliteten halter ... ", så falder det tilbage på os alle.”

Hos In2media mener kundedirektør Thomas Vejlemand, at bureauerne reelt følger op på det forarbejde, SEAS-NVE har gjort - et forarbejde, der ikke nødvendigvis er fast pensum.

"Man ser fra tid til anden kunden bruge tiden på at planlægge og afholde enstor strategisk bureaukonkurrence, for dernæst at have en taktisk/operationel tilgang til samarbejdet med bureauerne - og bureauernes samarbejde indbyrdes. Det har ikke været tilfældet med SEAS-NVE, hvor fokus har været at få etableret et samarbejde bureauerne imellem," siger Thomas Vejlemand.

Arrangeret ægteskab

Han suppleres af Tomas Gorrissen, partner og direktør i Responsive:

"SEAS-NVE ser det som et væsentlig succeskriterium, at vi fungerer som en enhed - de forventer, at vi gør de investeringer, og de signalerer til gengæld et long run. Samtidig har McCann også gjort op med rollen - man har før set, at der nærmest kom hvid røg op af skorstenen hos leadbureauet. Så præsenterede bureauet en kommunikationsstrategi, som de øvrige så kunne forholde sig til,” siger Tomas Gorrisen og fortsætter:

”Kunden har valgt os hver især - det er et arrangeret ægteskab, men med tre parter, der har nået til den erkendelse at have mødt nogle dygtige folk på områder, hvor man ikke er så dygtige selv."

Læs flere branchenyheder på Bureaubiz.dk

borsen statistik bnt
*****||*****Tre nye bureauer skal styrke SEAS som brand*****||*****SEAS-NVE er med en omsætning på 3,1 mia. kr. landets største kundeejede energiselskab - med 375.000 andels-havere. Helt så mange bureauer er der ikke, men koncernen har immervæk haft mere end 20 forskellige bureauer til at løse diverse kommunikationsopgaver - et antal, som nu er trimmet betydeligt, og med nye bureauer på banen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogs om medier

  • Ram de rige

    25-05-2012 11:59 Dagens nyhedsstrøm er allerede godt fyldt op af regeringens fremlæggelse af skattereform, hvor boligskatten og diskussionen om... Læs mere
    Kaj Høivang,
    Børsen VIP Blogger