Medier

Ikano Banks stunt-reklamer har effekt

09-01-2012 17:12  En gynge i hovedet hjælper tilsyneladende på hukommelsen. Ikano Bank har opfordret folk til at stoppe med at drømme og få gjort noget ved sagen – og filmene med uheldige drømmere har øget kendskabet.

Ikano Bank, stiftet af IKEA-grundlægger Ingvar Kamprad i 40erne, har fået de første resultater fra kampagnen med to film, hvor ganske almindelige danskere kommer galt af sted, fordi de drømmer – en kampagne, der har øget kendskabet til banken, og tre gange så mange som tidligere kan koble filmen med Ikano Bank.

Rammer noget i danskere

Filmene om hhv. manden, der får gyngen i hovedet, og kvinden, der smadrer glasrude i mødelokale, vækker tilsyneladende genklang - ikke stuntene, men drømmen om penge til stort og småt.

"Reklamerne rammer noget i danskerne, som vi alle kan genkende. Nemlig drømmen om nyt til hjemmet - en drøm, man kan blive så besat af, at man helt forsvinder ind i den. Men det kan også være mere jordnære ting, som ønsket om at have penge nok til at reparere bilen eller at udskifte det gamle energislugende køleskab," siger Peter Stuhr, salgs- og marketingdirektør, Ikano Bank.

Et nøk opad

I efteråret 2010 valgte Ikano hele to bureauer inden for en måned: DM-bureauet RelationshusetGekko og reklamebureauet Rosenstand, Kyllebæk & Co - og det er sidstnævnte, der står bag filmene.

Kampagnen, der kørte de sidste måneder af 2011, har været med til give Ikano Banks kendskab et nøk opad, så det nu ligger på 42 pct. mod 19 pct. i maj 2010. "Markant flere" kan huske, at Ikano Bank er afsender af filmene, og tilsvarende "markant flere" synes - i forhold til tidligere kampagner - at det er lykkedes for Ikano Bank at kommunikere det ønskede budskab.

Vil styrke kendskabet yderligere

"Vi er glade for kampagnens resultater, men vi vil gerne styrke kendskabet yderligere. Vi mener nemlig, at vi er på markedet med en attraktiv model for forbrugerne, der gør op med bankmarkedets til tider besværlige og langsommelige låneprocesser," siger Peter Stuhr.

Hvordan skal kendskabet styrkes - øget budget, nye kanaler?

"Ikke nødvendigvis, snarere mere knofedt. Igennem halvandet år har vi markedsført Ikano Bank-brandet, og de erfaringer - sammen med vores datamodel - vil vi trække på og vurdere, om mixet er optimalt - herunder også at se nærmere på de online-muligheder, der er," siger Peter Stuhr.

I en pressemeddelelse understreges det, at selv om låneprocessen er nem for kunden, betyder det ikke, at Ikano Bank udlåner penge for enhver pris. Banken giver også afslag, "hvis det er det rigtige for kunden og for banken". 

Se filmene her.
borsen statistik bnt
*****||*****Ikano Banks stunt-reklamer har effekt*****||***** En gynge i hovedet hjælper tilsyneladende på hukommelsen. Ikano Bank har opfordret folk til at stoppe med at drømme og få gjort noget ved sagen – og filmene med uheldige drømmere har øget kendskabet.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogs om medier

  • Ram de rige

    25-05-2012 11:59 Dagens nyhedsstrøm er allerede godt fyldt op af regeringens fremlæggelse af skattereform, hvor boligskatten og diskussionen om... Læs mere
    Kaj Høivang,
    Børsen VIP Blogger