Medier

Journalister fra Information vinder årets Cavling-pris
Informations oprulning af statsløsesagen endte med at koste Birthe Rønn Hornbech jobbet som integrationsminister.
Foto : Scanpix

Journalister fra Information vinder årets Cavling-pris

04-01-2012 18:13 Det blev journalisterne Ulrik Dahlin og Anton Geist fra dagbladet Information, der løb med Danmarks mest prestigefulde journalistpris, Cavling-prisen, i 2011. De får prisen for deres afdækning af statsløsesagen.

Makkerparret fik den gode nyhed onsdag aften, da Cavling-komiteens formand Kurt Strand ringede dem op.

De har skrevet over 100 artikler i Information om statsløsesagen, der handler om, at de statsløses rettigheder bevidst er blevet overtrådt. En sag, som i sidste ende var så stor en belastning for daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at hun til sidst måtte gå af.

Geist og Dahlin vandt foran fire andre nominerede journalistiske projekter, hvoraf to var fra Politiken, mens de øvrige var bragt i Ekstra Bladet og Fagbladet 3F.

Cavling-komiteens begrundelse for at give Cavling-prisen til Information-journalisterne lyder:

"Journalisterne Anton Geist og Ulrik Dahlin, Information, har gennem hele 2011 i over 100 artikler påvist, hvordan op mod 500 unge statsløse systematisk fik frataget deres ret til dansk statsborgerskab i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

De to journalister har med indignation, nysgerrighed og humor afsløret, hvordan embedsmænd advarede hele tre integrationsministre om den retsstridige praksis - og hvordan VK-regeringen hemmeligholdt denne over for såvel Folketinget som offentligheden.

Artiklerne, skrevet på grundlag af dygtigt opdyrkede anonyme kilder, konkrete cases og aktindsigt, førte i marts 2011 til, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech måtte gå.

Desuden er der nedsat en undersøgelseskommission som følge af den dokumentation, som Anton Geist og Ulrik Dahlin har lagt frem i Informations spalter.
"

Cavling-prisen bliver overrakt fredag 6. januar i Journalisternes Hus på Gl. Strand i København.
borsen statistik bnt
*****||*****Journalister fra Information vinder årets Cavling-pris*****||*****Det blev journalisterne Ulrik Dahlin og Anton Geist fra dagbladet Information, der løb med Danmarks mest prestigefulde journalistpris, Cavling-prisen, i 2011. De får prisen for deres afdækning af statsløsesagen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogs om medier

  • Ram de rige

    25-05-2012 11:59 Dagens nyhedsstrøm er allerede godt fyldt op af regeringens fremlæggelse af skattereform, hvor boligskatten og diskussionen om... Læs mere
    Kaj Høivang,
    Børsen VIP Blogger