Medier

2 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten

Nu er det officielt: Offentlige udbud er for dyre

21-12-2011 15:35 Hvad sikkert mange bureaudirektører længe har vidst, bliver nu anerkendt af Udbudsrådet – mange offentlige udbud er dyrere end højst nødvendigt.

Titlen emmer ikke just af bestseller, Analyse af transaktionsomkostninger ved udbud, men indholdet vil givetvis blive læst – med anerkendende nik til følge – af mangt en tilbudsgiver ved offentlige udbud.

Afsenderen er Udbudsrådet, der består af repræsentanter fra en række ministerier og organisationer, og analysen viser, at omkostningerne ved udbud i mange tilfælde er højere end nødvendigt.

”En krone sparet, er en krone tjent”

Og det behøver tilsyneladende ikke at være så svært: For ved at tilrettelægge udbuddene bedre kan myndigheder og virksomheder undgå en del af omkostningerne, lyder konklusionen fra Udbudsrådet.

Rådet har gransket 21 udbud, herunder et begrænset udbud for Reklamebureauydelser, og rådets formand, tidl. ISS-direktør og nuværende ejer af digitalbureauet Deducta, Jørgen Lindegaard, siger:

”Der er gevinster for både virksomheder og myndigheder ved at nedbringe transaktionsomkostningerne ved udbud. En krone sparet, er en krone tjent. Derfor er der behov for at både myndigheder og virksomheder arbejder sammen for at nedbringe omkostningerne. Udbudsrådets vejledning kan forhåbentlig bidrage til at sikre en mere smidig udbudsproces.”

Gode, konkrete råd til forbedring

Analysen indeholder en række fokuspunkter, som beskriver, hvordan omkostningerne ved udbud kan sænkes. Et centralt punkt er at standardisere udbudsprocesserne, så både ordre- og tilbudsgivere får et forenklet forløb.

Hos DI Videnrådgiverne er chefkonsulent Kirsten Alkjærsig godt tilfreds med Udbudsrådets analyse:

”Fordelene ved begrænsede udbud bliver fremhævet, og der bliver stillet skarpt på behovet for grundig forberedelse. Desuden lægger man også op til at spørge sig selv som udbudsgiver om dette og hint krav er nødvendigt eller ej.”

Kreativitet er en kompleks ydelse

Analysen kigger både bredt og konkret, og i forbindelse med reklamebureauydelser hedder det:

”Det er derfor interessant at se på, hvordan man håndterer kravspecifikationen, samt hvilke omkostninger der generelt er forbundet med at udbyde så komplekse ydelser som kreative vidensservice er.”

Klager og aktindsigt bør ikke være hverdagskost

Kirsten Alkjærsig understreger, at de gode råd fra Udbudsrådet ikke kun er forbeholdt udbudsgivere, men også tilbudsgivere:

”Vi har en pligt til at tænke os grundigt om, før vi eksempelvis klager og beder om aktindsigt. Der kan naturligvis være grelle tilfælde, hvor det er oplagt at gøre det, men det hører med til det samlede billede, at vi også bærer et ansvar for at holde omkostningerne ved udbud nede,” siger Kirsten Alkjærsig.
borsen statistik bnt
*****||*****Nu er det officielt: Offentlige udbud er for dyre*****||*****Hvad sikkert mange bureaudirektører længe har vidst, bliver nu anerkendt af Udbudsrådet – mange offentlige udbud er dyrere end højst nødvendigt.*****||*****

Udbud er for dyre
Bent Jensen | 21.12.2011 kl 18:16
Mine erfaringer mht. udbud er, at udbudsgiveren netop ikke sætter sig nok ind i "X"'erne. Der glemmes ganske enkelt - for ofte - at medtages - de svært synlige opgaver der løses af arbejderen, der udfører arbejdet - før udbuddet.
Et eksempel: Ja, selvfølgeligt vil det betale sig at sende en ... Læs mere
Mine erfaringer mht. udbud er, at udbudsgiveren netop ikke sætter sig nok ind i "X"'erne. Der glemmes ganske enkelt - for ofte - at medtages - de svært synlige opgaver der løses af arbejderen, der udfører arbejdet - før udbuddet.
Et eksempel: Ja, selvfølgeligt vil det betale sig at sende en opgave i udbud, og få en lavere pris når f. eks. det accepteres, at renøgring kun skal foretages op til 1,5 meter fra gulvet. Så bliver det også derefter. Alt over 1,5 meter - som arbejderen hidtil har renholdt (lofter, "taget" af reolen mv.). Rengøres IKKE efter at udbuddet er vundet af extern tilbudsgiver. Min erfaring er, at arbejde sendes i udbud af personer - måske en økonomichef - uden den erfaring arbejderen ligger inde med. Arbejderen spørges ikke fordi det vil "skabe uro" i firmaet. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Pas på strukturen!!!!
Jens | 21.12.2011 kl 16:30
Som mangeårig rådgiver af virksomheder der byder på offentlige og andre udbud, har jeg set en meget farlig tendens til at disse udbud gives til konsulentburoer der der laver store skematiserede udbud hvor kvalificeringen er at sætte så mange afkrydsninger i ja kollonnen som muligt og quote den la... Læs mere
Som mangeårig rådgiver af virksomheder der byder på offentlige og andre udbud, har jeg set en meget farlig tendens til at disse udbud gives til konsulentburoer der der laver store skematiserede udbud hvor kvalificeringen er at sætte så mange afkrydsninger i ja kollonnen som muligt og quote den laveste pris.

Disse virksomheder tjener deres penge på at gøre processerne unødigt komplicerede, og rådgivningstunge.

Denne form for udbud hvor en konsulent reelt laver alle brugs og designbeslutninger uanset om de er funktionelt, eller designmæssigt hensigtsmæssige er voldsomt fordyrrende da de virksomheder der byder ikke kan udnytte deres ekspertise til at levere den bedst mulige værdi. I alle andre forhold vurderer man hvad løsning 1 giver i forhold til løsning 2, istedet for at skulle konstruere en løsning 1½ af komponenter fra 1 & 2.

Funktionsudbud er den eneste måde hvorpå virksomhederne kan bibringe værdi i løsningen.

Det er altid en arbejdsopgave der skal løses og det er reelt ligegyldigt hvordan du kommer fra punkt a til B hvis det er opgaven. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogs om medier

  • Ram de rige

    25-05-2012 11:59 Dagens nyhedsstrøm er allerede godt fyldt op af regeringens fremlæggelse af skattereform, hvor boligskatten og diskussionen om... Læs mere
    Kaj Høivang,
    Børsen VIP Blogger