Medier

Mærkelig konkurs i dansk bureau
Foto : One Cph

Mærkelig konkurs i dansk bureau

14-12-2011 16:15 Det er kun en måned siden, at det svenske børsnoterede selskab, One Media, pralede med nye kunder i sit danske datterbureau, One Cph.

Alligevel har man nu ladet bureauet gå konkurs, og kigger man på historien og kommunikationen, kan det stille spørgsmål ved, hvad der reelt er forklaringen.

Konkursen begrundes med dårlig likviditet som følge af dårlig lønsomhed i et antal store kundeprojekter. Men når man kigger på den kommunikation, der er givet for blot en måned siden, så lignede det ikke en konkurs under opsejling.

Bureauet er kun to år gammelt. Det blev stiftet sammen med Morten Hassing-Kjær og i slutningen af 2010 overtog One Media hans ejerandel mod aktier i One Media til en værdi på det tidspunkt af 1,5-2 mio. kr. Kursen er dog siden faldet markant.

Bureauet præsterede i sit første regnskabsår en bruttoavance på ca. 6,4 mio. kr. og et overskud på ca. 0,4 mio.

I første del af i år omtales der i One Medias kvartalsmeddelelser, at der arbejdes på en implementering og effektivisering af processer med henblik på fremtidig vækst.

Tre nye kunder for en måned siden


Herefter lyder det i meddelelsen for 3. kvartal dateret d. 10. november således:

Under året har One Cph fokuserat på konsolidering och affärsutveckling av befintlig kundbas samt planering och implementering av arbetsprocesser och stödsystem för att säkerställa en mer effektiv fortsatt tillväxt. Under tredje kvartalet har man på ett fokuserat och framgångsrikt sätt anskaffat nya kunder och projekt såsom;
  • Canon Danmark med start upp fokus på channel marketing och partner program,
  • Novo Nordisk HR med fokus på personal varumärkesuppbyggnad
  • Nokia.

Blot en måned efter at have landet tre nye kunder går selskabet så konkurs med en besked om, at udviklingen i 3. kvartal var dårligere end forventet, og at prognosen for 4. kvartal er blevet nedjusteret. One Media hævder selv at have skudt en mio. SEK i selskabet, og tror ikke, der er grundlag for yderligere investeringer.

Bureaubiz har spurgt CEO, Lars Lindqvist, hvordan det kan gå så galt i løbet af blot en måned.

”Problemerne har accelereret i den seneste måned med udskudte projekter og en usikker ordrebog. Vores plan var, at et antal større kundeprojekter skulle startes op i løbet af fjerdekvartal, hvilket vi nu ved ikke kommer til at ske,” siger Lars Lindqvist.

Men det ændrer ikke på indtrykket af, at man har set værre kriser i bureauer, som alligevel har kunnet drives videre.

Markedet er godt nok hårdt, og mange oplever et pres på indtjeningen, men med kundetilgang og en kundeliste i øvrigt, som f.eks. omfatter Microsoft, så skulle det være muligt for en virksomhed med en omsætning på over 200 mio. SEK at håndtere et lille dansk bureau uden at lade det gå konkurs.

Måske forklaringen ligger mere i One Media end i One Cph. Moderselskabet har nemlig sine egne problemstillinger.

Et af de store selskaber i gruppen One CC måtte nemlig lidt tidligere i år notere et tab på 7 mio. SEK på kunder, og det førte til en så anstrengt likviditet, at One Media i september ansøgte om en rekonstruktion.

Der har også været historier fremme om forhandlinger om et salg af gruppen.

Direktøren tror fortsat på potentialet

Morten Hassing-Kjær tror da også fortsat på, at bureauet havde en fremtid.

”Jeg synes, vi er kommet godt fra start, og der var stigende aktivitet. Men ja – indtjeningen har været presset, som jeg tror, mange har oplevet det i markedet,” siger Morten Hassing-Kjær og fortsætter:

”Det ændrer dog ikke på, at jeg tror på bureauets muligheder, hvis der var kommet kapital som planlagt. Det gjorde der så ikke, og så var der ingen vej tilbage – men det er brandærgerligt – først og fremmest for medarbejdere og kunder.”

Læs flere branchenyheder på Bureaubiz.dk

borsen statistik bnt
*****||*****Mærkelig konkurs i dansk bureau*****||*****Det er kun en måned siden, at det svenske børsnoterede selskab, One Media, pralede med nye kunder i sit danske datterbureau, One Cph.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogs om medier

  • Ram de rige

    25-05-2012 11:59 Dagens nyhedsstrøm er allerede godt fyldt op af regeringens fremlæggelse af skattereform, hvor boligskatten og diskussionen om... Læs mere
    Kaj Høivang,
    Børsen VIP Blogger