01-07-2010 08:32 I går var det 10 år siden, ni unge mænd døde i publikumsmasserne foran Orange Scene. Ulykken har forbedret sikkerheden på events i hele Europa med Roskilde Festivalen som den internationale frontløber

Klokken er 23.24 fredag den 30. juni 2000. Pearl Jam-forsanger Eddie Vedder stopper musikken på Orange Scene på Roskilde Festival, da han kan se, at noget er helt galt nede foran scenen.

Situationen viser sig at være dybt alvorlig. Det fuldstændig utænkelige sker, og ni unge mænd dør efter at være blevet væltet omkuld og trampet ned af et menneskemylder fuldstændig ude af kontrol.

I går var det 10-året for begivenheden, der ikke bare har vendt op og ned på Roskilde Festivalens sikkerhedshåndtering, men også har fungeret som løftestang for sikkerheden på events i alle afskygninger i hele Europa.

»Ulykken startede en bevægelse omkring fokus på sikkerhed, og arrangørerne begyndte at træne og uddanne personale i sikkerhed. Det skete især, fordi Roskilde Festival inden ulykken blev betragtet som en meget sikker event. Derfor måtte alle arrangører tænke, hvis det her kan ske på Roskilde, kan det ske alle steder,« siger Chris Kemp, professor på Buckinghamshire New University i England, hvor han forsker i sikkerhed ved koncerter og andre events.

Roskilde i front

Chris Kemp har siden ulykken i 2000 arbejdet indgående med Roskilde og en række andre europæiske festivaler. I går gæstede han en sikkerhedskonference afholdt af netop Roskilde Festivalen, og han er ikke bleg for at udpege de danske festivalarrangører som frontløbere i hele den sikkerhedsproces, der har fundet sted i festivalbranchen.

»Ud fra mit arbejde med festivaler, er jeg ikke i tvivl om, at Roskilde har den bedste sikkerhedsstruktur af alle. Den er godt styret, og der har altid været en villighed til at prøve nye metoder og teknologier af for at forbedre sikkerheden,« siger Chris Kemp.

Siden 2000 er der gennemført stribevis af sikkerhedstiltag, der vil kunne forhindre en lignende ulykke på årets festival. For det første er der opbygget pit-system, som minimere presset fra masserne betragterligt. Desuden er organistionen ændret, så en sikkerhedsmanager har beføjelse til at stoppe en koncert omgående. Og så er der blandt andet også etableret videoovervågning over publikum, så sikkerhedsstaben ned til den enkelte gæst kan se, om skub og mas foregår med en venlig eller aggressiv attitude.

Computerteknologi

Den seneste udvikling er, at forskere og virksomheder begynder at bruge computerteknologi til at måle på sikkerhedsrisici og indrette events optimalt. Bl.a. arbejder Chris Kemp med en ny sensorteknologi, der skal kortlægge presset, varmen og andre sikkerhedsmæssige aspekter for publikum rundt omkring på pladsen.

På Copenhagen Business School har lektor Morten Thanning Vendelø fulgt sikkerhedsaspektet tæt siden Roskilde-ulykken. For ham er den digitale udvikling blot det seneste tiltag i bevægelsen mod bedre sikkerhed.

»Anvendelsen af computerteknologi er et udtryk for, at man står over for et fænomen, der er langt mere komplekst, end man tidligere troede. Man forsøger hele tiden at benytte den seneste teknologi til at forbedre sig, og jeg mener, at det er vigtigt for at blive ved med at holde arrangørerne helt oppe på tæerne,« siger Morten Thanning Vendelø.

For Roskilde Festivalen har det været logisk at være frontløber på sikkerhed siden 2000.

»For os har det været vigtigt at gøre noget i respekt for det, der skete. Det har været nødvendigt at implementere en række ting på de efterfølgende festivaler, men vi har også ønsket at hæve sikkerhedsstandarden på festivaler generelt. Derfor har ulykken også været begyndelsen på et samarbejde mellem festivaler i hele Europa,« siger festivalmanager Henrik Bondo Nielsen.