30-06-2010 09:38 Lyden af jazz'et 50'er-musik vælter ud af to store højtalere. Scenen står klar med lys, som kan ses flere hundrede meter væk i de sene nattetimer.

Omkring 150 unge mennesker sidder på jorden og venter i spænding på, hvad der nu skal ske. Musikken stopper. Stilhed.

En midaldrende mand i hvid jakke med glitrende perler på træder ud på scenen med en cigar i hånden og præsenterer den næste times underholdning.

Vi er på Roskilde Festival. Det Kongelige Teater optræder her for første gang med forestillingen "Hvem myrdede Regitze Rio?" to dage i træk kl. 24.

Det sker som en del af warm-up-dagene på Expressionsscenen i festivalens øst-område. Stykket, der bl.a. tæller skuespillere som Regitze Estrup og Niels Ellegaard, er en hyldest til 1950'ernes amerikanske burlesketradition samt den legendariske pin-up-dronning Bettie Page.

Plottet udspiller sig på Max Carlsens Musikalske Burleske på Vesterbro i hjertet af København, hvor burleskens dronning, stofmisbrugeren Regitze Rio, danser. Hun er i hård konkurrence med den unge Lulu, der drømmer om at blive stjernen, alt imens nazisten Heinrich von Klau prøver at vinde Regitze Rios kærlighed.

Pludselig danser en smuk kvinde med langt, sort, højt hår og ildrød læbestift ud på scenen. Hun er iført sort undertøj med et gennemsigtigt sort morgenkåbe udenom og høje hæle. De eksotiske bevægelser er langsomme.

Regitze Rio ved, hvad hun skal spille på, men uden at det bliver for vulgært. Publikum hujer og klapper, og hyldesten bliver endnu mere intens, da hun smider morgenkåben.

Tyve minutter senere inde i stykket er Max Carlsen og komikeren Edward Meyer på scenen i en falden-på-halen-revyagtig-humor-stil, hvor der ind imellem bliver fyret et par mandschauvinistiske jokes af. Noget af publikum begynder at gå. Et stykke frugt kastet op på scenen. Det lader til, at forestillingen er blevet for meget.

En stor del bliver dog siddende i den dunst af hashrøg, øllugt og urinstøv, som præger området, og som giver en fantastisk oplevelse i kontrasten med opførelsen af en forestilling fra noget så finkulturelt som Det Kongelige Teater.

Kostumerne er overdådige med pailletbh¹er, strudsefjers-trusser, frynsebesatte hofteholdere, strutkjoler og gennemsigtige morgenkåber i rigtig 1950¹er-nylon.

Klimaks kommer ca. 50 min. inde i stykket, hvor Johan Olsen fra Magtens Korridorer kommer på scenen. Hans kulsorte tøj, sorte gummisko, hæse rockstemme og den joint, han holder i hånden, er med til at forene finkulturen og festivalen i endnu højere grad.

Hyldesten fra publikum er mere markant end på noget tidligere tidspunkt gennem forestillingen. Her er noget, de unge mennesker virkelig kan relatere til. Sangen slutter, og endnu flere forlader stykket.

Da stykket ca. 20 min. senere er ved vejs ende, er der kun halvt så meget publikum tilbage, som ved de indledende replikker. På trods af det synes fremmødet stadig godt taget i betragtning, hvor vi befinder os. Roskilde Festival har endnu engang har bevist, at den er meget mere end blot musik og druk.

TV-indslag produceret af: Bent Sørensen og Berit Møller