Medier

Berlingske Media vender plus til minus i 2009
Topchef Lisbeth Knudsen (th.) i samtale med Børsens topchef Leif Beck Fallesen og TV2's topchef Merete Eldrup
Foto : Steven Achiam

Berlingske Media vender plus til minus i 2009

17-03-2010 13:02 Med regnskabet for moderselskabet Mecom, er også regnskabet for Berlingske Media dukket op. Og det er ikke tilfredsstillende, erkender Lisbeth Knudsen.

På bundlinjen står et minus på 36,6 mio. kr. (4,9 mio. euro) mod et overskud på 20,1 mio. kr. (2,7 mio. euro) i 2008.

Berlingske medias topchef Lisbeth Knudsen erkender overfor Mediawatch, at det ikke er godt nok.

"Driftsresultatet er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men det er præget af den krise, vi har haft i hele branchen," siger hun.

For Mecom-koncernen lød overskuddet før skat og afskrivninger på 936 mio. kr. (125,5 mio. euro) mod et overskud i 2008 på 1,3 mia. kr. (174 mio. euro).

Annoncefald på 19 pct.

Omsætningen på annoncer blev på 1,2 mia. kr. (163,3 mio. euro) mod 1,5 mia. kr. (202,7 mio. euro) i 2008. På onlinedelen faldt omsætningen fra 170 mio. kr. (22,8 mio. euro) til 154 mio. kr. (20,7 mio. euro).

Alligevel er Lisbeth Knudsen meget godt tilfreds, sådan helt overordnet set.

"Det der betyder noget for mig er, at de omkostningstilpasninger, vi har gennemført, har gjort, at vi har kunnet modstå nedgangen i annoncemarkedet, og at vi samtidig har forberedt os til ekspansion, når krisen er overstået," siger hun til Mediawatch.

Blandt de digitale tiltag som Mecom peger på i regnskabet er det digitale ugemagasin UGEN samt den kommende satsning på mobil-segmentet, blandt andet gennem en iPhone-satsning.

Derudover har Berlingske Media søsat en række hjemmesider som blandt andet dinby.dk.
borsen statistik bnt
*****||*****Berlingske Media vender plus til minus i 2009*****||*****Med regnskabet for moderselskabet Mecom, er også regnskabet for Berlingske Media dukket op. Og det er ikke tilfredsstillende, erkender Lisbeth Knudsen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement