Medier

2 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten

Dell-direktørs tv-optræden var en katastrofe

12-03-2010 10:33 ”Nej, nej. Det sker bare ikke, det der”. Således reagerede adm. dir. Jens Kofoed fra pr-bureaeut Hill & Knowlton, da han tirsdag aften så DR’s Kontant interviewe Dell’s danske direktør, Stig Jørgensen.

Anledningen var, at programmet nu for anden gang beskæftigede sig med en række utilfredse kunder, der havde fået fejlbehæftede produkter og oplevet en meget dårlig kundeservice.

Det blev oplyst, at Dell-direktøren kun havde et kvarter - men det viste sig, at han havde sin mobil med i lommen, og da den ringede under interviewet, forsøgte han at komme ud i utide med begrundelsen, at han havde et møde.

”Jeg har set mange pinlige optrædener i Kontant - som f.eks. da Totempo’s direktør kunne ville lade sig interview, hvis han havde sin advokat ved sin side - men Dell’s optræden kvalificerer sig til noget af det mest pinlige. Det var katastrofalt og helt surrealistisk”, siger Jens Kofoed.

Han tilføjer, at man måske kunne forstå det, hvis det var en sidegade-fusker, men man forventer andet og mere, når der er tale om en stor børsnoteret og respektabel virksomhed som Dell.

”Kontant er et meget aggressivt program, og jeg ved, at mange erhvervsfolk ikke vil optræde, fordi de ikke føler sig fair behandlet. Jeg kan sagtens forstå holdningen og den kritiske tilgang til programmets form, og jeg mener, at folkene bag programmet også bør passe på, at det vindue, de giver til forklaringer til sidst i programmet ikke bliver for småt både hvad angår tid og fordelingen af taletid mellem studieværten og den interviewede”, siger Jens Kofoed og fortsætter:

”Men når det er sagt, så er sådan et program en del af den virkelighed, man som virksomhed skal forholde sig til. Det er jo nogle rimelig håndfaste kritikpunkter over for Dell, man tager fat i. På den anden side - hvis man sælger 100.000 computere, så kan man helt sikkert også finde 100 utilfredse kunder. Det gælder for alle producenter, og derfor efterlader Dell et indtryk af at være fuldstændig uforberedt”.

Uforberedt både på crisis prevention og strategi

Han peger på, at Dell ikke ser ud til at have haft styr på hverken crisis prevention eller hvad man skal gøre, når så krisen opstår.

”De har skilt sig af med medarbejdere på en måde, som får dem til at stille op, og de har f.eks. heller ikke kundeanalyser, som kan forklare, at de rent faktisk har mange tilfredse kunder. Det kan så føre til en beklagelse af, at man ikke har håndteret de utilfredse godt nok, og det vil blive strammet op nu. Det kan faktisk lade sig gøre at komme ordentlig ud af et program som Kontant”, siger Jens Kofoed og fortsætter:

”Det næste er, at de ikke har styr på strategien, når så først problemerne opstår. Man vælger i første omgang den meget defensive strategi ikke at stille op, og ender i stedet med at blive taget under behandling to gange. Og når man så stiller op, så sker det på så katastrofal vis".

Jens Kofoed mener, Dell-direktøren har efterladt et arrogant indtryk.

"DR og utilfredse kunder er ikke vigtige nok til at han vil slukke sin mobiltelefon. Nok er forbrugernes hukommelse dårlig, men jeg er alvorligt bange for, at Dell’s optræden vil vise sig at være meget kostbar, siger Jens Kofoed”.

Læs flere branchenyheder på Bureaubiz.dk

borsen statistik bnt
*****||*****Dell-direktørs tv-optræden var en katastrofe*****||*****”Nej, nej. Det sker bare ikke, det der”. Således reagerede adm. dir. Jens Kofoed fra pr-bureaeut Hill & Knowlton, da han tirsdag aften så DR’s Kontant interviewe Dell’s danske direktør, Stig Jørgensen.*****||*****

Uforståeligt og tåbeligt
c. e. olsen | 12.03.2010 kl 14:47
Dell er tilsyneladende ved at gå i opløsning. Jeg har som IT ansvarlig købt hundreder af Dell pc'er. Gode priser, god service og forbløffende robusthed. Dette indlæg er i øvrigt skrevet på en gammel Dell pc. Desværre er der en bagside ved historien, nemlig at det er en del år siden. Uforståeli... Læs mere
Dell er tilsyneladende ved at gå i opløsning. Jeg har som IT ansvarlig købt hundreder af Dell pc'er. Gode priser, god service og forbløffende robusthed. Dette indlæg er i øvrigt skrevet på en gammel Dell pc. Desværre er der en bagside ved historien, nemlig at det er en del år siden. Uforståeligt at en virksomhed, der havde brugt kræfter på at bygge et system op der faktisk fungerede, nu har sat det hele over styr. I sidste udgave af DR programmet Kontant fremgik det med al tydelighed at det ikke kun er i Danmark den er gal. Er firmaet da i krise? Nej i følge Yahoo Finance har Dell klaret sig pænt gennem krisen. Der er udsigt til et rigtig pænt resultat i 2010. Kontanter - gæld viser en svimlende pengekasse på 7 milliarder USD. Firmaets samlede børsværdi er til sammenligning ca. 28 milliarder USD. Et firma i den situation har så sandelig råd til at behandle sine kunder ordentligt. Tåbeligt er det også at forsøge at file på garanti og reklamationsret. Det har aldrig givet større markedsandele. Mon ikke Acer, HP, Lenovo og alle de andre fryder sig. Dell's selvmål er i en klasse for sig selv. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
For erhvervet, var Dell altid en katastrofe...
VIA | 12.03.2010 kl 12:23
Under rejse med min nye Dell-PDA opstod der problemer i Auckland. Ved opringning til Dell blev der konsekvent stillet om til Australien! Når jeg havde klaget min nød, lagde de røret på, men efter flere forsøg stillede de mig om til Dell-Indien! Derpå ringede jeg til Dell-DK hvor den var indkøbt,... Læs mere
Under rejse med min nye Dell-PDA opstod der problemer i Auckland. Ved opringning til Dell blev der konsekvent stillet om til Australien! Når jeg havde klaget min nød, lagde de røret på, men efter flere forsøg stillede de mig om til Dell-Indien! Derpå ringede jeg til Dell-DK hvor den var indkøbt, og fik den besked at man servicerede ikke produkter i udlandet! At den var købt hos dem, hjalp ikke, - så beslutningen var meget nem: Ingen i det private erhverv har råd til at benytte Dell-produkter. Det skrev jeg til Michael Dell, men et svar er udeblevet. Direktørens optræden undrer mig ikke. De fleste vi blev betjent af, lød som skolebørn og optrådte som direktøren. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement