Medier
300 mio. nye aktier sætter gang i handlen med Bark
21-10-2009
16:12
Det har taget tid – men reklamebureauet nærmer sig målet om at rejse kapital til at etablere et europæisk micro-netværk.
Frem til midten af august var der knap 17 mio. aktier i Bark Copenhagens moderselskab, Bark Group Inc. der er noteret på OTC Bulletin Board i New York.
Nu er der ca. 330 mio. aktier som følge af et aktiesplit, hvor hver aktier blev splittet op i 20 nye aktier.
Formålet med splittet var at få sat gang i handlen, og det ser ud til at være lykkedes. I den seneste uge har der dagligt været handlet, og kursen har ligget helt op til 50 pct. højere.
Mere spiselig aktie
”Børsnoteringen blev virkelighed i midten af april, men mange aktier har været underlagt en lock-up periode, som nu begynder at være udløbet. Det øger selvfølgelig udbuddet, men samtidig har vi med aktiesplittet også fået gjort aktien mere tilgængelig og spiselig for et bredere marked”, siger bestyrelsesformand, Bent Helvang.
For ham har det at få gjort aktien mere likvid – at få den handlet mere – været et vigtigt punkt i processen med at rejse de ca. 50 mio. kr., som skal være med til at etablere et europæisk baseret micro-netværk.
Uforudsete skvulp
Punkt 1 var selvfølgelig at få noteret aktien. Punkt 2 var at få øget synligheden. Og punkt 3 var så at få gjort aktien likvid.
Alle disse kan han nu sætte flueben ud for, og derved er vejen banet for punkt 4 – at rejse kapitalen.
Bark Group's adm. dir. Anders Hageskov, erkender, at processen har kostet en del mere tid end forventet og at der har været nogle uforudsete skvulp.
”De ændrede bl.a. på reglerne midt i processen med at få godkendt noteringen. Dertil kom så en finanskrise. Og på Bark Copenhagen havde vi en rigtig træls tid omkring Totempo, der både var vores største kunde og hvor konkursen kostede os 1,4 mio. kr. Men der er kommet nye kunder ind, og vi er nu kommet på den anden side af krisen”, siger Anders Hageskov.
Underskud og gæld bekymrer ikke
Som børsnoteret virksomhed skal der aflægges halvårsregnskaber, og af dem kan man se, at Bark Group Inc. kører med et betragteligt underskud og at flere gældsposter forfalder her i efteråret.
Det er dog ikke noget, der giver anledning til bekymring.
”Vi har fra begyndelsen i prospektet tilkendegivet, at 3 mio. USD ud af de 10 millioner, vi søger at rejse, er omkostninger til realiseringen af projektet. En stor del af de penge betales først, når vi har kapitalen, så den belaster ikke vores likviditet. Desuden kan vi faktisk fastholde det niveau, selv om vi er en del forsinket med hele processen”, siger Bent Helvang.
Han siger om den forfaldne gæld:
”Dét handler i det store og hele om hovedaktionærernes opbakning. Så længe den er til stede, er der ingen problemer, og heldigvis er der ingen vaklen. Der er bl.a. tale om erfarne venturefolk”.
Bjarne Riis’ investering er steget i værdi
Bark tæller dog også en mere prominent person i ejerkredsen i skikkelse af cykelholds-ejeren Bjarne Riis. Det skaber ind imellem en bredere mediemæssig interesse – og også ind imellem uhensigtsmæssige historier, når journalister uden erfaring med hverken reklamebranchen eller aktiemarkedet kaster sig over emnet.
Som f.eks. i sidste uge, hvor B.T. online skrev, at Bjarne Riis stod til at tabe millioner på Bark. Som kursen har udviklet sig, er Bjarne Riis' investering faktisk steget i værdi.
Læs flere branchenyheder på Bureaubiz.dk.

*****||*****300 mio. nye aktier sætter gang i handlen med Bark*****||*****Det har taget tid – men reklamebureauet nærmer sig målet om at rejse kapital til at etablere et europæisk micro-netværk.*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Annonce:
Seneste medienyheder
- 25-05-2012
-
14:40
- 24-05-2012
-
15:20
-
15:12
- 23-05-2012
-
14:30
-
08:55
- 22-05-2012
-
15:36
- 21-05-2012
-
15:35
- 19-05-2012
-
09:30
- 18-05-2012
-
12:49
-
10:36