Medier

Danmarks største PR-bureau skifter navn – og netværk

09-03-2009 16:15 Danmarks klart største PR-bureau, GCI Mannov, siger nu farvel til GCI, og kommer til slet og ret at hedde Mannov.

Samtidig bliver bureauet knyttet til det globale netværk, Ogilvy Public Relations, der således får styrket sin tilstedeværelse væsentligt - ikke bare i Danmark men i hele Norden.

GCI indikerer relationen til Grey Communications, der blev købt af WPP Group for ca. 5 år siden. Mannov blev en del af netværket i 1999. Ogilvy er også ejet af WPP, så Mannov bliver i familien.

Men har det så nogen praktisk betydning for et bureau, der har en stærk profil på det danske marked?

I høj grad lyder svaret fra adm. dir. Steffen Lüders.

”Baggrunden er, at GCI og Cohn & Wolfe er fusioneret med sidstnævnte som det fortsættende bureau. Cohn & Wolfe er repræsenteret i Danmark, så det lagde op til, at vi skulle finde ud af en anden løsning.
Vi står i den situation, at vi selv ejer halvdelen af forretningen, så vores lokale forankring er stærk”, siger Steffen Lüders og fortsætter:

Internationalt netværk vigtigt

”Men vi ser det at være en del af et internationalt netværk som meget vigtig for forretningen. Dels har vi mange kunder, som har brug for internationale relationer. Dels kan man selvfølgelig håbe på, at der kommer noget den anden vej. Og dels er der sparring og udveksling af værktøjer. Ogilvy-netværket var mit førstevalg, så jeg er glad for, at det lykkedes at få den løsning på plads”.

Steffen Lüders har i øvrigt været meget aktiv i GCI netværket og indtaget flere internationale tillidsposter.

Ogilvys PR-forretning er ikke repræsenteret i Danmark i forvejen, så det indebærer selvsagt en væsentlig styrkelse for Ogilvy, som i Danmark er repræsenteret med reklamebureauerne Ogilvy, Ogilvy One og Ogilvy Activation. Mannov har kontorer i København, Århus og Malmø.

I Norden har Ogilvy et PR-kontor i Stockholm men ikke noget i Norge og Finland.

”Men her har vi kontakter som kan køres ud”, siger Steffen Lüders.

Ogilvy Public Relations har 82 kontorer på verdensplan og har internationale kunder som Disney, Unilever og Novartis.

borsen statistik bnt
*****||*****Danmarks største PR-bureau skifter navn – og netværk*****||*****Danmarks klart største PR-bureau, GCI Mannov, siger nu farvel til GCI, og kommer til slet og ret at hedde Mannov.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogs om medier

  • Ram de rige

    25-05-2012 11:59 Dagens nyhedsstrøm er allerede godt fyldt op af regeringens fremlæggelse af skattereform, hvor boligskatten og diskussionen om... Læs mere
    Kaj Høivang,
    Børsen VIP Blogger