Medier

Facebook overhaler Google i popularitet
Foto : Colourbox

Facebook overhaler Google i popularitet

14-01-2009 10:55 Har du tjekket, hvad dine Facebook-venner går og laver i dag? Så er du en af de danskere, der har været med til at vippe Google af pinden som landets mest populære hjemmeside målt på tidsforbrug. Det skriver dagbladet Børsen i dagens MedieMarked tillæg.

Mere end to millioner danskere klikker sig hver dag ind på det sociale netværk Facebook, og i løbet af en måned tilbringer vi 16 millioner timer på hjemmesiden. Det viser nye tal fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM)

Facebook for alle

"Facebook er virkelig blevet et medie, som danskerne bredt set har taget til sig," siger Christian Strand, interaktiv direktør hos mediebureauet Initiativ Universal Media til dagbladet Børsen.

Han vurderer, at Facebook er på vej til at blive en lige så dominerende spiller på netværksområdet, som Google er på internet-søgningen.

Ekspansion fortsætter

Google er med sine 3,2 mio. månedlige brugere dog stadig den hjemmeside, der har den største kontaktflade blandt de danske netmedier. Men Christian Peytz, som er formand for FDIM, mener ikke, at Facebooks triumftog blandt danskerne er overstået endnu.

"Det stopper ikke her. Om et halvt år bruger danskerne 24 mio. timer på Facebook," siger han til dagbladet Børsen.
borsen statistik bnt
*****||*****Facebook overhaler Google i popularitet*****||*****Har du tjekket, hvad dine Facebook-venner går og laver i dag? Så er du en af de danskere, der har været med til at vippe Google af pinden som landets mest populære hjemmeside målt på tidsforbrug. Det skriver dagbladet Børsen i dagens MedieMarked tillæg.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement