Medier

Morten Lund klar med flere millioner til Nyhedsavisen
Foto : Scanpix

Morten Lund klar med flere millioner til Nyhedsavisen

23-07-2008 20:10 Af en medievirksomhed har der ikke været meget kommunikation fra Nyhedsavisen de sidste par dage, hvor fristen for regnskabsaflæggelse er blevet overskredet. Men nu melder avisen om nye ejerforhold.

Det er den forholdsvis nye storaktionær Morten Lund, der sidder på 51 pct. af aktierne i Nyhedsavisen, der nu endnu en gang poster flere millioner i den fortsat underskudsgivende gratisavis.

Ud over de friske millioner til Nyhedsavisen, der er hårdt tiltrængt frisk kapital, præsenterer avisen også en ny ejerstruktur allerede i starten af næste uge. Det skriver business.dk her til aften.

Endelig sætninger fra Nyhedsavisen

Tirsdag udløb fristen for at aflevere regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket udløser trussel om tvangsopløsning. Men trods den tilsyneladende alvorlige situation var der meget stille blandt bestyrelsesmedlemmerne - kun Brøndby-direktør Hermann Haraldsson havde et par fåmælte kommentarer til borsen.dk.

I dag har så også avisdirektør Morten Nissen-Nielsen åbnet lidt op, og nu har Lars Lindstrøm, der er finansdirektør i Dagsbrun Media og bestyrelsesmedlem i Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia, for alvor tager bladet fra munden og kommenterer pressens dækning af Nyhedsavisens økonomiske situation.

"Jeg synes, at det er helt ude i hampen, når selvbestaltede eksperter i konkurrerende medier kritiserer Nyhedsavisen og Morten Lund på det groveste. Morten Lund skød rent faktisk 60 mio. kr. ind i avisen i april og tilfører nu personligt endnu et meget stort millionbeløb - det er trættende at høre den skingre tone i nogle af vores konkurrenters dækning af Nyhedsavisens kapitalforhold," siger Lars Lindstrøm til business.dk.

Gældskonvertering ren rutine

Nyhedavisen har ifølge business.dk indtil videre kostet over 700 mio. kr. i sine to leveår. I går meddelte avisen, at man har fået forhøjet aktiekapitalen med 10 mio. kr., og at der samtidig er blevet gennemført en gældskonvertering på 350 mio. kr.

"Konverteringen er en rutinemæssig konvertering mellem 365 Media Scandinavia og det 100 pct. ejede datterselskab Nyhedsavisen. Det skete i juni, men er på grund af forsinkelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først registreret nu," konstaterer Lars Lindstrøm.

Han beklager, at gratisavisen ikke har overholdt sin regnskabsmæssige deadline, og siger, at han og Morten Lund, der er kendt for at blive IT-millionær på Skype-salget, i dag har undskyldt over for kunder og ansatte, at aktionærforhandlingerne trak ud.
borsen statistik bnt
*****||*****Morten Lund klar med flere millioner til Nyhedsavisen*****||*****Af en medievirksomhed har der ikke været meget kommunikation fra Nyhedsavisen de sidste par dage, hvor fristen for regnskabsaflæggelse er blevet overskredet. Men nu melder avisen om nye ejerforhold.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Blogs om medier

  • Ram de rige

    25-05-2012 11:59 Dagens nyhedsstrøm er allerede godt fyldt op af regeringens fremlæggelse af skattereform, hvor boligskatten og diskussionen om... Læs mere
    Kaj Høivang,
    Børsen VIP Blogger