Medier

Qvortrup: Gusten omfavnelse fra Fogh
Foto : Scanpix

Qvortrup: Gusten omfavnelse fra Fogh

Relateret indhold

Borsen.dk


04-10-2007 13:17 Hvis du ikke kan slå dem, så tilslut dig dem. Venstres politiske omfavnelse af demonstranternes krav om flere hænder, og mere i løn til offentligt ansatte er klassisk strategi, hvor modstandernes krav kvæles i omklamring.

"Man kan roligt sige, at tonen fra Venstre og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er blevet en anden sammenlignet med sidste efterår, hvor demonstranterne var socialistiske ballademagere," siger politisk kommentator og chefredaktør på Se & Hør, Henrik Qvortrup.

For to dage siden demonstrerede mere end 50.000 mennesker mod regeringens velfærdspolitik, og torsdag kom Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, så demonstranterne i møde og sagde, at regeringen vil indfri demonstranternes krav.

"Jeg har taget alle parolerne og gennemgået dem én for én i min åbningstale for at sige, at vi deler de budskaber, der var på pladserne rundt omkring i Danmark og på Christiansborg Slotsplads. Vi har endda tilladt os at lave politik efter den, så vi også indfrier de ting, som folk beder om," sagde Troels Lund Poulsen fra Folketingets talerstol.

Gustent overlæg

Henrik Qvortrup ser udtalelsen som en kold afvejning af, hvad Venstre får mest ud af.

"Det er det gustne overlæg. Det er den kølige afvejning af, hvad der bedst kan betale sig," siger Qvortrup om udtalelsen fra Troels Lund Poulsen.

Strategien er ifølge Qvortrup meget banalt, at omfavne demonstranterne ihjel.

"Strategien er helt tydeligt, at den bedste måde at komme modstanderne til livs er ved at omfavne dem ihjel. Man kan dårligt forestille sig noget mere dødbringende slag for alle de her demonstranter end, at regeringen siger: Vi er vel nok enige i jeres krav. Den havde demonstranterne nok ikke lige set komme," siger Henrik Qvortrup og fortsætter:

"Det er meget smart, men det er næsten også for gennemskueligt."

Slut med 'socialistiske ballademagere'

Qvortrup vurderer udtalelsen fra Troels Lund Poulsen som et udtryk for, at Anders Fogh Rasmussen har lært af, at han af skade kom til at kalde demonstrerende midtervælgere for 'socialistiske ballademagere' sidste efterår.

"Statsministeren har lært, at det konfrontatoriske kommer man ingen steder med, og så er det en erkendelse af, at de mennesker der stod på Christiansborg Slotsplads i tirsdags, at det er netop ikke ballademagere. Det er midtervælgere, som er repræsentanter for det midtersegment, der er så afgørende for Foghs forbliven på magten, og derfor ville det også være tude-dumt at lægge sig ud med dem," siger Qvortrup.

I forhold til om de mere klassiske kernevælgere fra Venstres bagland kan acceptere, at Fogh nu rækker hånden helt frem til velfærdsdemonstranterne, siger Qvortrup:

"Jeg tror den klassiske Venstre-vælger vil se det som endnu en bekræftelse på, at deres formand er blevet meget midtersøgende, men den klassiske Venstre-vælger ved vel også godt, at hvis man skal gennemføre Venstres politik, så skal man have magten og skal man have magten, så er det dumt at lægge sig ud med midtersegmentet."
borsen statistik bnt
*****||*****Qvortrup: Gusten omfavnelse fra Fogh*****||*****Hvis du ikke kan slå dem, så tilslut dig dem. Venstres politiske omfavnelse af demonstranternes krav om flere hænder, og mere i løn til offentligt ansatte er klassisk strategi, hvor modstandernes krav kvæles i omklamring.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement