Karriere

Bank-chef: Godt tidspunkt at gå fra borde
Arvefølgen er sikret i Ringkjøbing Landbobank. Bent Naur overlader roret til John Fisker (tv).
Foto : Scanpix

Bank-chef: Godt tidspunkt at gå fra borde

Relateret indhold

Grafik

Kilde: Ringkjøbing Landbobank, årsregnskab 2011

Kursgraf

16:47 25/05
Ringkjøbing Landbobank
Sidste 7 dage
Sidste ændering
1,86%
Kurs:
713,00

Borsen.dk


01-02-2012 09:16 Efter 25 år som administrerende direktør forlader Bent Naur Ringkjøbing Landbobank til fordel for en tilværelse som pensionist. Og tidspunktet er det helt rigtige, mener den 65-årige direktør selv.

"Det er et godt tidspunkt at gå fra borde, hvor banken laver rekordresultat. Vi har været en forsigtig bank. Vi har landets laveste omkostninger, og den kombination giver en stor forrentning af egenkapitalen," siger Bent Naur til Ritzau Finans.

Ringkjøbing Landbobank forrentede sin egenkapital med 12,7 pct. efter skat i 2011. Til sammenligning nåede Nordea 10,6 pct. Og Bent Naur er ikke i tvivl om, at den bank, han efterlader, er på rette spor.

Kunder har klaret krisen

"Vi har da taget nedskrivninger, men vi må erkende, at vores kunder klarer krisen bedre end gennemsnittet," lyder det fra Bent Naur.

Ringkjøbing Landbobanks nedskrivninger faldt til 129 mio. kr. i 2011 fra 138 mio. kr. i 2010. Udfordringen for banken fremover bliver efter den afgående direktørs vurdering at sikre vækst i omsætningen, en vækst der helst skal ske organisk.

"Vi har fået rigtig mange nye kunder. Vores solvens på 21 pct. har været med til at tiltrække mange nye indlånskunder, så vores indlån er steget 9 pct., og det vil vi fortsætte med," siger Bent Naur og henleder opmærksomheden på, at banken har fået balance mellem indlån og udlån.

Konkurrence fra Vestjysk Bank

Direktøren tilføjer, at Ringkjøbing Landbobank er klar til at købe op "hvis noget skulle komme forbi", men hovedfokus er den organiske vækst. Konkurrencen fra den kommende fusion af Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank tager han med sindsro.

"Vores situation har sjældent set mere gunstig ud. Vestjysk Bank får staten som aktionær og skal reducere sine udlån, mens vi skal øge vores, så det tror jeg, at vi kan få en konkurrencefordel af," siger Bent Naur.

Bent Naur går på pension ved udgangen af april 2012, og topposten i banken overtages af bankdirektør John Fisker.

/Ritzau Finans/
borsen statistik bnt
*****||*****Bank-chef: Godt tidspunkt at gå fra borde*****||*****Efter 25 år som administrerende direktør forlader Bent Naur Ringkjøbing Landbobank til fordel for en tilværelse som pensionist. Og tidspunktet er det helt rigtige, mener den 65-årige direktør selv.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement