Karriere

6 indlæg til denne artikel

Sådan bliver du headhuntet
Du skal være fremme i skoene og skille dig ud fra mængden, hvis headhunterne skal gå på jagt efter dig.
Foto : Colourbox

Sådan bliver du headhuntet

25-01-2012 12:36 Hvis du bærer dig dygtigt og strategisk ad, øger du dine chancer for at fange headhunternes opmærksomhed og score drømmejobbet.

Telefonen ringer ikke med et nyt job, med mindre du selv har gjort en indsats. Men det er der til gengæld flere muligheder for.

Danmark vrimler nemlig med headhuntere og rekrutteringsselskaber. Der er mere end 100 af slagsen, og den eneste måde, de kan overleve på, er ved at finde job til dig og andre.

Ikke kun C20-chefer

Det kræver dog, at du lægger en strategi for at få gjort opmærksom på dig selv i en grad, der vækker headhunternes appetit. Og husk, at det ikke blot er topchefer i C20-selskaber, som bliver indfanget via professionelle fangarme.

Faktisk sker der headhunting på mange niveauer i Danmark, og sælgere, regnskabsfolk, it-specialister og analytikere er blot nogle af de jobtyper, som rekrutteres via professionel søgning – så hold ikke igen med at gøre dig synlig, selv om du ikke nødvendigvis går til direktørløn.

"Den faldende arbejdsløshed gennem store dele af 00'erne skærpede kampen om kompetente kandidater, og derfor headhuntes der folk på langt flere niveauer end tidligere," fortæller partner Morten Andersen fra headhunterfirmaet UniqueConsult.

Men for at optimere dine muligheder er det dog vigtigt at forstå branchens spilleregler. I headhunterverdenen er der flere begrebstyper, der beskriver måden, kandidaten skal findes på.

Sådan fungerer headhunting

Man bruger betegnelserne search, selection samt search and selection.

Search: I et klassisk search-forløb er der tale om direkte headhunting, som vi kender det fra spændende film og bøger.

Altså reel hovedjagt med hele søgningen bygget op om en proces, hvor headhunteren diskret kontakter kandidater, som er dukket op via søgninger og anbefalinger. Og ved jagten på de øverste ledere er betegnelsen executive search.

Selection er begrebet, når det handler om rekruttering via annoncer på nettet, i aviser eller via andre kanaler.

Her er der i højere grad tale om en outsourcing af de normale ansættelsesprocedurer fra en virksomhed, og det er kandidaterne, der selv opsøger rekrutteringsbureauet. Det er altså ikke decideret headhunting.

Search and selection er, som navnet indikerer, en kombination af de to modeller. Her afsøger headhunteren markedet og annoncerer samtidig stillingen.

Sådan håndterer du et opkald fra en headhunter

Får du et opkald fra en headhunter, så tjek firmaets hjemmeside. Beskæftiger de sig primært med search og ikke mindst executive search, mener de henvendelsen særdeles alvorligt, og du er pludselig rigtigt godt i spil.

Håndterer de derimod primært selection-processer, skal du vide, at du er én blandt mange, og at jobbet derfor ikke engang er tæt på at være i hus.

Jo mere eksklusiv virksomhed, jo større er dine chancer. Men under alle omstændigheder bliver et headhunterforløb sjældent afklaret særligt hurtigt. Du skal finde tålmodigheden op af skuffen, for det kan tage flere måneder, før den endelige kandidat er udvalgt.

Opgave 1: Lav et godt CV

Det nemmeste er naturligvis, når headhunterne af sig selv får øjnene op for dine fortræffeligheder og kommer til dig. Hvis det er din strategi, kan du om ikke andet sørge for at forberede dig.

Den første opgave hedder cv-skrivning, og et rigtigt cv kan være en længere smøre på op til 10 sider, hvor alt med relevans er med. Alt. Her skal du gå metodisk til værks.

Gennemgå alle de stillinger, du har haft gennem årene, og tænk så nøje efter: Hvad har du tilført de selskaber af værdi, og hvad har du selv lært ved at være der? Beskriv det grundigt.

"Mange laver en standardfejl og skriver, at de har været regnskabschef hos Svendsen A/S. Så antager de, at jeg ved, hvem Svendsen A/S er. Med mindre det er store, kendte virksomheder, du har arbejdet for, skal du huske at skrive, hvad virksomheden kan, hvad den omsætter for og så videre. Husk at beskrive, hvad der er sket, siden du kom til virksomheden, og hvad du har gennemført af resultater," lyder rådet fra Christian Kurt Nielsen, adm. direktør i Mercuri Urval.

Referencelisten skal ikke kun være fyldt med overordnede. Tværtimod skal du have forskellige typer med og gerne umiddelbare kollegaer samt folk på samme niveau som dig selv.
Du skal finde i omegnen af fem personer fra hvert af dine tidligere og ikke mindst dit nuværende job og angive deres navn, stilling, kontaktinformationer samt ikke mindst skrive, hvordan du arbejder/arbejdede sammen med dem i dit nuværende/ daværende job.

Når du har gjort det vigtige forarbejde med cv og referencer, er du optimalt klædt på, når headhunterne ringer – men når først du har gjort forarbejdet, er det nærliggende selv at tage de næste skridt i stedet for blot at vente tålmodigt på, at headhunterne kommer til dig.

Opgave 2: Aktivér dit netværk

Aktiver dit netværk, og tag kontakt til alle de mennesker, du angiver som referencer på dit cv.

Fortæl dem ganske enkelt, at du er sulten efter noget nyt, og at du derfor har smækket antennerne ud. For så sætter du den lavine i gang, som de fleste rigtige headhuntere bruger. Mund til mund-metoden.

I det hele taget er netværket dit stærkeste kort, når det handler om at blive headhuntet.

"Det er klart, at hvis der ringer én, jeg kender og stoler på og siger, at jeg skal snakke med Svend Svendsen, at han er interessant, ja så er der langt større chance for, at jeg faktisk vil tale med Svend Svendsen, end hvis Svend Svendsen selv havde ringet uopfordret til mig," lyder det fra Christian Kurt Nielsen fra Mercuri Urval.

Opgave 3: Placér dit CV hos headhunterne

Med dit grundige cv i hånden skal du også tage en tur på research. Dit cv skal placeres de rigtige steder, og det kræver lidt detektivarbejde.

Besøg en masse headhunteres hjemmesider og se, hvad de er specialiserede i. Send så dit cv af sted, og skriv, hvilke typer stillinger du er på udkig efter.

Stor oversigt: Se alle headhunterne her

Der er et lille trick til at finde de rette steder at rette dine henvendelser imod:

"Vil du headhuntes, så lav din egen søgning efter rekrutteringsbureauer og headhuntere, der står for ansættelsesprocesserne til de stillingstyper, du er interesseret i. Du skal blive et kendt ansigt hos dem. De skal have dit cv og et godt ét af slagsen. Investeringen i at lave et godt cv tager tid, men det er en investering, der lønner sig. Kan du følge op med et kort, relevant og overbevisende opkald, er du godt på vej," fortæller Morten Andersen fra UniqueConsult.

Det sidste er en særlig disciplin. At ringe op til en headhunter eller et rekrutteringsbureau kræver, at du virkelig kan sælge dig selv verbalt.

Ikke alle bureauer er særligt modtagelige over for telefoniske henvendelser, da det tager deres tid – som er lig med at tage deres penge. Men er dit snakketøj elegant funderet, kan det faktisk åbne døre, fortæller flere af de headhuntere, vi har talt med.

Du skal dog altid kombinere et eventuelt opkald med det perfekte, grundige cv, hvis det skal have nogen som helst effekt. Der er ingen, der bliver solgt på stemmen alene.

Opgave 4: Brug LinkedIn

Nutidens headhuntere lever meget på nettet. Derfor er det vigtigt, at du er synlig i cyberspace, og her er særlig ét værktøj vigtigt: LinkedIn.

Alle headhuntere vi har talt med, siger det med én fælles stemme: Du skal være på LinkedIn, hvis du vil ses. Og du skal huske at åbne din profil fuldstændigt for offentligheden, så man ikke skal være connected til dig for at se alle dine data.

"LinkedIn er en meget god måde for os headhuntere at få et hurtigt overblik over, hvilke kandidater der kunne være interessante. Men du skal opdatere din profil. Hele tiden. Gør den lækker, og fyld den med informationer," fortæller kommerciel direktør i headhunterfirmaet Talentor, Kasper Olsen.

Der er 775.000 danske profiler på LinkedIn, og det giver særlige muligheder. For med så mange mennesker i et karriereforum er spillereglerne knap så strikse.

"Det interessante ved LindkedIn er, at det er acceptabelt at krydse af ved, at man er interesseret i 'career opportunities' og 'job inquiries'. Lægger man sig derimod i en åben jobdatabase med fuldt navn eller genkendelige oplysninger, mens man sidder i et job, er det til gengæld decideret usmart," advarer Christian Kurt Nielsen fra Mercuri Urval.

Opgave 5: Opret anonym profil på JobIndex


Når du er færdig med LinkedIn, skal du dernæst oprette dig på nettets jobdatabaser, og her er ét bestemt sted langt det vigtigste.

Headhuntere angiver Jobindex som den absolut største og mest seriøse database, og det er der, de går på jagt efter emner.

Men husk at sørge for, at du er helt anonym på Jobindex, eller hvor du nu end placerer dig. For som Christian Kurt Nielsen advarer om, kan det godt gøre nogle chefer temmelig forsmåede, hvis du ligefrem reklamerer med din lyst til at forlade skuden.

Opgave 6: Husk at google dig selv

Husk også at google dig selv, og det skal du gøre ofte. For det du ser, når du skriver dit eget navn i søgefeltet, er altså også det, som en kommende arbejdsgiver og en headhunter får øje på.

Headhunterne nøjes dog ikke med at google, pløje LinkedIn og Jobindex igennem, når de skal finde de egnede emner i cyberspace. Faktisk nærmest tværtimod.

Hvis der eksempelvis skal findes en kandidat til en stor stilling i et it-fi rma, vil headhunteren typisk besøge alle hjemmesider fra alle konkurrerende it-firmaer, tjekke alle medarbejderne ud, og derefter bruge tid på at blive klogere på dem, der fremstår som de mest interessante emner til jobbet.

Så det er med andre ord ingen skade til at have navn, stilling, færdigheder, billede, og andet godt placeret på din arbejdsgivers hjemmeside.








Artiklen er bragt i samarbejde med Penge & Privatøkonomi.
borsen statistik bnt
*****||*****Sådan bliver du headhuntet*****||*****Hvis du bærer dig dygtigt og strategisk ad, øger du dine chancer for at fange headhunternes opmærksomhed og score drømmejobbet.*****||*****

IT-Jobbank.dk
Lasse Berg | 26.01.2012 kl 09:27
Vil nu også gerne slå et slag for IT-Jobbank, hvis det drejer sig om it-specialister eller lignende.

Jobindex er en god og seriøs spiller på den brede front. Men for hvad angår it-specialister mv. så er IT-Jobbank størst i markedet og benyttet af langt størstedelen af danske rekrutteri... Læs mere
Vil nu også gerne slå et slag for IT-Jobbank, hvis det drejer sig om it-specialister eller lignende.

Jobindex er en god og seriøs spiller på den brede front. Men for hvad angår it-specialister mv. så er IT-Jobbank størst i markedet og benyttet af langt størstedelen af danske rekrutterings virksomheder (og private virksomheder) på alle niveauer. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Mund-til-mund
B Guldager | 25.01.2012 kl 18:47
Jeg ville nok næppe bruge megen tid på headhuntere som anvender mund-til-mund metoden - jeg holder hellere mundvandet for mig selv. Anvender de derimod mund-til-øre, så er jeg nok mere lydhør ;o) I øvrigt er formålet med et CV at skaffe adgang til en samtale, ikke til selve jobbet. Så: Forsiden a... Læs mere
Jeg ville nok næppe bruge megen tid på headhuntere som anvender mund-til-mund metoden - jeg holder hellere mundvandet for mig selv. Anvender de derimod mund-til-øre, så er jeg nok mere lydhør ;o) I øvrigt er formålet med et CV at skaffe adgang til en samtale, ikke til selve jobbet. Så: Forsiden af CVet skal give lyst til at læse resten, og de MAX 3-4 sider skal give lyst til at mødes til en uddybende samtale. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Synes også at Stepstone.dk bør nævnes
Jesper Mejer | 25.01.2012 kl 16:50
Jeg har ofte hørt at Stepstone af mange virksomheder og headhuntere opfattes som langt mere seriøs end Jobindex.

Blot fordi man er størst behøver man så absolut ikke være bedst......
Jeg har ofte hørt at Stepstone af mange virksomheder og headhuntere opfattes som langt mere seriøs end Jobindex.

Blot fordi man er størst behøver man så absolut ikke være bedst...... Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Din Helt Private Boligmægler
Jagger | 25.01.2012 kl 16:11
"Et rigtigt CV kan være en længere smøre på op til 10 sider..."
Nå, det kan det? Et CV kan være "en længere smøre....."Mens resten af artiklen handler om, hvor seriøst branchen tager dine evner, dit CV og dine interesser.

Så må man jo håbe, der er nogle af de citerede "headhunte... Læs mere
"Et rigtigt CV kan være en længere smøre på op til 10 sider..."
Nå, det kan det? Et CV kan være "en længere smøre....."Mens resten af artiklen handler om, hvor seriøst branchen tager dine evner, dit CV og dine interesser.

Så må man jo håbe, der er nogle af de citerede "headhuntere", der læser op til 10 sider for hver kandidat de "searcher". Eller var det nu "Selecter". Eller begge dele? Måske endda at der er kandidater, der har lavet tilstrækkeligt meget interessant til at fylde 10 sider med andet end deres ferie-rejser og fritidshobby.

De "headhuntere" der citeres - altså dem der stadig har et job - er karakteriseret ved ét fællestræk: De arbejder for selskaber der primært rekrutterer mellemledere på vegne af de personalechefer (undskyld, det hedder jo idag HR Vice Presidents Global Full Service World Wide Partners) - der ikke gider bruge deres tid på det, de er ansat til at varetage: Virksomhedens personale.

Hunterkandidater bør tage ledertesten: Er du leder? Godt for dig. Kan du fyre dine medarbejdere, nu du er leder? Nå det kan du ikke? Jamen, så er du faktisk ikke leder. Så er du bare en lille mellemting, der er druknet i stabsfunktionen, med en fin lang titel. Der formentlig primært leder efter noget meningsfyldt i din dagligdag, da du ikke har beslutningsret til noget som helst andet end at tage skylden for det, der går galt.

Den test får du ikke hos headhunteren - men en hel masse andre, hvor du ligesom på LinkedIn kan krydse dig af som kreativ, udadvendt, innovativ og beslutningsdygtig. Med sans for den multikulturelle detalje cross-border, den overordnede globale strategi og ikke mindst implementeringen af strategien. Men du kan ikke lave din egen kaffe. Og hvor mange syge/fraværs/hjemmearbejdsdage du havde sidste år - taler vi ikke om.

Headhuntereren: Din helt private boligmægler. Der interesserer sig ligeså levende for din karriere som for det hus de solgte i sidste uge. Det handler jo om at få tilfredse kunder - for så skal garantien ikke indløses. Den garanti som branchen ALDRIG taler om. Garantien til den betalende kunde, at den rekrutterede person, de anbefaler bliver siddende i jobbet mindst et år - og nu i branchen en trend, der gudhjælpemig er ved at vokse helt op til 2 års besættelsesgaranti. Det hedder sikkert "vækster".....

Ellers skal headhunteren nemlig tilbyde en nyplacering for egen regning. Så det er jo helt klart i disse tider, at at der søges seriøst efter de allerbedste kandidater - talenterne med de nyskabende ideer - ikke de sikreste kandidater at ansætte.

Som f.eks. den gængse hunter-forretningsmodel til idealkandidaten, der heller aldrig tales om: Du sidder i en konkurrerende virksomhed, hvor du har været i mindst 3 år uafbrudt. (Med mindre du er i IT).

Helst i en stilling, der er lidt lavere end den udbudte, så du er rigtig sulten efter at vise hvad du kan - uden at skulle have betaling for det, mere end de 2-3000,- max oveni din nuværende månedsløn, inkl. pensionstillægget. Uanset M/K har du meget gerne fået de børn, du skal have og måske også et lille afdragsfrit boliglån - så du ikke siger din egen mening om overarbejdstiden alt for ofte, undtagen til alle andre end din chef. Og er du K mellem 25-35 uden børn - så glem det.

Og da alder jo ikke er vigtigt er du max 40 år gammel med en tung erfaring på 3-5 år. Så der kan laves ny forretning på dig om nogle år. Sådan blandt dine gode, personlige venner i headhunterindustrien, du ved.

"Du skal huske at åbne din LinkedIn profil fuldstændig for offentligheden...."

Især så de platugler, der kalder sig "headhuntere" kan sidde og snage i dine personlige vennekredse - fordi de sparer tid og penge i stedet for at kontakte dig og spørge.

Og nu er LinkedIn jo også det mest seriøse medie der overhovedet kan findes udenfor Facebook hvad angår småkælne, vennesjæle nutte-anbefalinger og selviscenesættelse a la Anne Sofia Hermansen. Så der er ingen grænser for hvor vigtigt LinkedIn er for dine chancer for at blive set af en headhunter.

Du kan prøve at checke dine stats fra tid til anden - og så hvor mange "anonymous" der har kigget forbi = dine boligmæglere. Eller endnu bedre. Gør dig selv LinkedIn usynlig så dine stats ryddes fuldkommen fra tid til anden. Gør derefter profilen åben igen - og se så hvor mange helt usynlige, der har været forbi, sammenlignet med de synlige hits.

Så ved du hvorfor headhuntere er så glade for din åbne LinkedIn profil.....Men du tror da vel ikke det er for din skyld? Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
hunter
tr65 | 25.01.2012 kl 16:47
ha-ha, meget fint formuleret og lige på kornet.
ha-ha, meget fint formuleret og lige på kornet. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag
Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
God artikel men glemte lige...
Bent | 25.01.2012 kl 14:26
Hvis det er IT folk, så er IT-Jobbank.dk meget større og mere brugt end jobindex. Bortset fra det, thumbs up herfra.
Hvis det er IT folk, så er IT-Jobbank.dk meget større og mere brugt end jobindex. Bortset fra det, thumbs up herfra. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Job fra karrierejob.dk

Seneste whitepapers om Karriere

Seneste blogs