Karriere

FCK fyrer cheftræneren

09-01-2012 10:30 FC København har fyret cheftræner Roland Nilsson med øjeblikkelig virkning. Sportsdirektør Carsten V. Jensen bliver ny træner.

Ifølge en fondsbørsmeddelelse er bruddet sket i fælles overenskomst med cheftræner Roland Nilsson, da "samarbejdet ikke har fungeret tilfredsstillende".

Sportsdirektør igennem en lang årrække, Carsten V. Jensen, overtager cheftrænerstillingen, da klubben har besluttet at lægge de to stillinger sammen.

"Vi har ønsket at bringe ledelsen tættere på truppen og truppen tættere på ledelsen. Derfor viste der sig hurtigt en tegning til denne logiske beslutning; nemlig at lade Carsten V. Jensen overtage den tidligere cheftræner Roland Nilssons ansvar for træning og kamp sideløbende med sine nuværende opgaver som sportsdirektør," siger adm. direktør Anders Hørsholt.

Græs under fødderne

Carsten V. Jensen glæder sig til udfordringen.

"Jeg ser frem til udfordringerne, som jeg har fået i forbindelse med mine nye ansvarsområder i FC København. Jeg glæder mig over muligheden for igen at få græs under fødderne og til at have det direkte ansvar for arbejdet med spillerne i træning og kamp," siger han.

FCK har i efterårssæsonen gjort det rigtig fint i Superligaen, hvor man overvintrer på en førsteplads med fire point ned til FC Nordsjælland på andenpladsen.

Til gengæld blev sæsonens europæiske deltagelse en stor skuffelse. Først røg man ud af Champions League-kvalifikationen, og siden klarede man sig ikke videre fra gruppespillet i det mindre prestigefulde Europa League.





borsen statistik bnt
*****||*****FCK fyrer cheftræneren*****||*****FC København har fyret cheftræner Roland Nilsson med øjeblikkelig virkning. Sportsdirektør Carsten V. Jensen bliver ny træner.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement