Karriere

Direktører kæmper sig klar til belgiske bakker
Børsens cykelhold er toptunet til belgisk klassiker.
Foto : Colourbox

Direktører kæmper sig klar til belgiske bakker

17-08-2011 11:02 De har trampet og svedt til deres "onsdagspedal."

De har udfordret hinanden med tempo og flest kilometer i benene, og de har endda suppleret trænerens program ved at tage over Øresund for at prøve kræfter med de skånske bakker. Omkring Båstad har direktørerne taget bakkespurter på stigninger, der på mange måder minder om de belgiske i Ardennerne.

Om små to uger står Team Executive Challenge så klar bag startlinjen mellem adskillige andre danske, italienske, tyske, britiske og belgiske ryttere, når cykelløbet Vélomédiane Claude Criquielion på 170 km, 21 stigninger og 3300 højdemeter skydes i gang i den lille bakkedal La Roche.

Stor ros til rytterne


Holdet er et samarbejde mellem BMW-forhandler Jan Nygaard A/S, Aim High, Ritter Cykler og Børsen. Træner og coach Rune Larsen fra træningsvirksomheden Aim High er mere end tilfreds med kampformen på Team Executive Challenge.

Han roser de syv ryttere for deres seriøse træning og for at holde hinanden til ilden.

"De har været flittige til at organisere fællestræning ud over det officielle træningsprogram. De har jo opfundet begrebet "onsdagspedal." Det er et fantastisk udtryk, selvom det er så anticykelrytteragtigt," siger Rune Larsen.

Han er derfor ikke i tvivl om, at alle på holdet kommer helskindet igennem løbet. Det er bare et spørgsmål om, hvor mange timer de enkelte ryttere skal sidde i sadlen.

Mærsk-chef kæmper

Da holdet blev etableret i foråret, og de første konditionstest blev foretaget, var der specielt en rytter, der faldt uden for feltet: Søren Stig Nielsen, direktør for Mærsk Line Sustainability.

"Søren har foretaget en kæmpe, kæmpe forbedring. Nogle tal viser forbedringer på over 25 pct.," siger Rune Larsen efter at have foretaget den sidste konditionstest på Søren Stig Nielsen inden løbet.

"Han har gennemgået den største udvikling efter at have været stillet den absolut største udfordring. De andre har været på et o.k. niveau, da de begyndte forløbet. Med det niveau, Søren kom med, vidste jeg, at han kun ville komme igennem løbet med masser af træning. Søren var desideret utrænet," siger Rune Larsen.

Log ind og læs hele artiklen her
borsen statistik bnt
*****||*****Direktører kæmper sig klar til belgiske bakker*****||*****De har trampet og svedt til deres "onsdagspedal."*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement