Karriere

Carlsberg bygger boliger til forskere

Af Ritzau
12-05-2011 11:09 Det skal være attraktivt for udenlandske forskere at slå et smut forbi Danmark. Carlsbergfondet vil nu bruge 80-100 millioner kroner til forskerboliger, der skal ligge i Carlsberg-byen.

Samlet skal der bygges 15-20 boliger - og de vil blive tilbudt internationale forskere, der vil være i Danmark i en tidsbegrænset periode, oplyser Carlsberg. Der er indledt forhandlinger med myndighederne om igangsættelse af byggeriet.

Boligbyggeriet kommer i 200-året for bryggeren og grundlæggeren J.C. Jacobsens fødsel.

- For J.C. Jacobsen var videnskaben central for udviklingen af øllet og samfundet som helhed, siger formanden for Carlsbergfondet, Povl Krogsgaard-Larsen.

- Dermed er han stadig meget aktuel i den nuværende debat, hvor forskning og viden er central for den fremtidige udvikling af det danske samfund i en global økonomi, siger han om projektet.

De internationale forskerboliger skal gøre det nemmere og mere attraktivt for internationale forskere at komme til Danmark:

- Og det er i tråd med det fremsyn, der var kendetegnende for Carlsbergs stifter, siger Povl Krogsgaard-Larsen.

J.C. Jacobsen blev født den 2. september 1811. Han døde den 30. april 1887.

I 1847 blev de første grundsten til Carlsberg lagt - og bryggeriet er i dag verdens fjerdestørste bryggerigruppe med tilstedeværelse på mere end 140 markeder og med i alt 44.000 ansatte.

I 1876 blev Carlsbergfondet grundlagt - en fond som J.C. Jacobsen siden hen testamenterede sit livsværk til.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Carlsberg bygger boliger til forskere*****||*****Det skal være attraktivt for udenlandske forskere at slå et smut forbi Danmark. Carlsbergfondet vil nu bruge 80-100 millioner kroner til forskerboliger, der skal ligge i Carlsberg-byen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement