Karriere

Alder gav stor rabat til svindeladvokat

02-09-2010 13:29 Både manden og sagen er blevet så gammel, at en langvarig fængselsstraf til en tidligere advokat i det store hele blev gjort betinget.

Det er den nu 75-årige Benny Lund-Hansen, der torsdag fik byrettens dom på to et halvt års ubetinget fængsel skåret ned med tre måneder.

Men på grund af hans høje alder og fordi nogle af forholdene strækker sig helt tilbage til 1994, så er det kun de tre måneder, der skal afsones. Resten gøres betinget.

Lund-Hansen er dømt for flere forhold af bedrageri med dagpenge og efterløn til i alt 1,5 million kroner over for de offentlige kasser. Dertil kommer skattesvig for yderligere en lille halv million kroner og bedrageri over for to klienter.

Samtidig blev den aldrende herre også dømt for at have arbejdet som advokat, selv om han allerede i 1993 blev frakendt retten til at kalde sig advokat.

Den milde dom ligger milevidt fra det, som anklagemyndigheden oprindeligt gik efter. Da sagen sidste år var for byretten, gik anklageren efter fem års fængsel.

Sagen begyndte for alvor at rulle i 2004, da det i tv-udsendelse kom frem, at Lund-Hansen arbejdede som advokat, selv om han ikke måtte. Han gjorde det i et firma, der tilhørte hans datter, der også selv har været frakendt retten til at bære advokattitlen.

/ritzau/

borsen statistik bnt
*****||*****Alder gav stor rabat til svindeladvokat*****||*****Både manden og sagen er blevet så gammel, at en langvarig fængselsstraf til en tidligere advokat i det store hele blev gjort betinget.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement