Karriere

Avis: Nokias topchef  står til fyring
Foto : Bloomberg

Avis: Nokias topchef står til fyring

20-07-2010 10:43 Telegiganten Nokia er på jagt efter en ny administrerende direktør, efter selskabet i årevis er sakket bagefter blandt andet Apple på området for smartphones.

Det erfarer Wall Street Journal tirsdag.

"Nokia er seriøse omkring af lave ændringer. Medlemmerne af bestyrelsen skal mødes i slutningen af denne måned," udtaler en unavngiven kilde til Wall Street Journal.

Hos Nokia vil man dog ikke bekræfte spekulationerne om et lederskifte.

I forhold til mulige kandidater holder Nokia også kortene tæt til kroppen, men den anonyme kilde røber dog, at flere amerikanske kandidater har været fløjet til Finland.

Siden 2006 har stillingen været besat af Olli-Pekka Kallasvuo, men siden Apple i 2007 kom på markedet med sin populære iPhone, har Nokia kæmpet for at følge med.

Nokia sidder i dag på 40 pct. af markedet for mobiltelefoner, men der er i høj grad tale om salg af lavprismodeller. Når det kommer til de dyrere smartphones, kan firmaets mobiltelefoner ikke følge med.

Der mangler blandt andet en række funktioner, og Googles populære styresystem Android er heller ikke brugt i nogen af Nokias modeller, hvorfor selskabets telefoner har svært ved at konkurrere med andre smartphones på markedet.

Apple overhalede således sidste år Nokia som verdens mest profitable mobilproducent med en indtjening på 1,6 mia. dollar mod Nokias 1,1 mia. dollar.

Siden april er aktierne i Nokia faldet med 42 pct., og i midten af juni nedjusterede Nokia igen sine forventninger.

Nu prøver den finske telegigant tilsyneladende at vende den kedelige tendens med et skifte i toppen.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Avis: Nokias topchef står til fyring*****||*****Telegiganten Nokia er på jagt efter en ny administrerende direktør, efter selskabet i årevis er sakket bagefter blandt andet Apple på området for smartphones.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement