Karriere
1 indlæg til denne artikel
Når karrieren går op i røg
Relateret indhold
Borsen.dk
Pleasure.dk
Hun betegner danskerne som "verdens mest effektivt arbejdende", men undrer sig over manglen på kvinder i chefstillinger.
Marie Polet fortalte om sin vej op ad rangstigen i et af verdens 100 største firmaer under en konference om Fremtidens Ledelse afholdt af kvindenetværket wow executive network tirsdag i København.
Belgiskfødte Polet var rundt om chefstillinger i både hjemlandet, USA, Tyskland, Holland og Storbritannien, før turen for et par år siden kom til Danmark og House of Prince, som for år tilbage blev opkøbt af tobaksgiganten.
"Danske medarbejdere er de mest effektive, jeg har mødt – her er absolut et fremragende forretningsklima. Kvinderne er meget veluddannede og skarpe i alle de sammenhænge, jeg mødte dem, men alligevel stort set fraværende som chefer. Da jeg blev udnævnt blev det mange gange kommenteret af medarbejderne, at jeg var den første kvinde i ledelsen i House of Prince, og det undrede mig," siger hun.
Skal ikke være ven med alle
Forklaringen på de få kvinder i chefstolene skal måske findes i, at rollen som chef kræver ofre og en tilgang til jobbet, som kvinder skal beslutte sig for at ville, mener hun.
"For mange kvinder er det en popularitetskonkurrence at være chef, og det duer ikke. Man kan ikke være gode venner med alle. Og man kan i mit tilfælde heller ikke have tid til at shoppe, drikke the med veninderne eller dyrke sport. Der er mange fravalg, men jeg har på intet tidspunkt fortrudt," siger Marie Polet.
I hendes tilfælde har det siden afslutningen på universitetet drejet sig om jobbet i BAT og den familie – mand og to børn – der siden kom til. Hun undrer sig over, at mange har travlt med at problematisere samspillet mellem netop det at få børn og gøre lederkarriere i en stor virksomhed.
"Jeg synes nemlig, at rollen som forælder udvikler dine lederegenskaber betydeligt. Som mor lærer du at uddelegere – til babysittere og rengøringshjælp – og få styr på dine prioriteringer, for ingen kan nå det hele. Som forældre bliver man også en slags coach for sine børn, og man udvikler sig som fortæller. Alt sammen ting der er virkelig gode at kunne som leder," mener Polet.
Manden går hjemme
For en række år siden besluttede Marie Polets mand, at han ville sætte karrieren på pause, og siden har han ageret hjemmegående husbond til stor forundring for omverdenen.
"Det er stadig meget ualmindeligt, at en mand vælger den rolle. En gang var vi til middag under en stor detailkonference, hvor bl.a. chefen for det japanske 7-eleven deltog. Han blev ved med at spørge min mand, hvor han så arbejdede, og min man blev ved med at svare, at det gjorde han ikke. Japaneren spurgte igen og igen til det job, han mente, min mand måtte have i BAT, kun for til sidst at slå ud med armene og sige 'jeg forstår ikke det her'," siger Polet med et stort smil.
Kvoter eller ej?
Hun mener selv, at en opvækst men tre ældre brødre har tvunget og vænnet hende til at råbe op og tage et standpunkt, som ikke lod sig tromle. Og så har hun gjort det til en dyd at omgive sig med folk, der kan noget andet end hende selv for ikke at blive lullet i søvn af en flok medarbejdere, der ikke tør sige hende imod.
"Hvis du står i en stor forsamling, at de alle sammen nikker i takt til dine forslag, så bliver jeg bekymret. Du skal udfordres af nogle, der ser sagen fra andre sider for at finde den bedste løsning," siger hun.
Og selv om det ikke er populært i erhvervskredse, erklærer Marie Polet sig som praktisk tilhænger af kvindekvoter for at øge antallet af chefer af hunkøn.
"Efter mange års arbejde i vidt forskellige lande vil jeg konkludere, at USA har det mest kvindevenlige arbejdsmiljø. Her har de arbejdet med kvoter, så selv om jeg i teorien er skeptisk over for idéen, så må jeg sige, at det virker."
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste nyheder om karriere
- 21-05-2012
-
15:18
-
13:35
-
13:21
-
08:51
-
06:35
- 19-05-2012
-
10:34
-
09:30
-
09:06
-
08:53
- 16-05-2012
-
17:00



