26-05-2010 09:38 Bogen "The Big Short" fortæller historien om de 10-12 mennesker i USA, som forudså finanskrisen. Det er en fascinerende historie, om dem der gik imod flokken, og tjente penge på det.

Bedømmelse:




Bogen giver også stor indsigt i, hvorfor finanskrisen opstod.

Der er mange, som i bagklogskabens lys mener, at de forudså finanskrisen. Men der er stor forskel på at kloge sig, og på at satse egne penge på at analysen er korrekt.

Med Warren Buffets ord: "Writing a check separates a commitment from a conversation."

Ifølge bogen troede mindre end 10-12 amerikanske investorer så meget på deres egen analyse, at de satte penge på højkant allerede i 2004-7.

De forudseende

Bogen følger investorer, som uafhængigt af hinanden i 2004 forudså, at noget var helt galt. Persongalleriet er nogle lidt skæve eksistenser, og f.eks. ikke store hedgefonde, som først kom til i sidste øjeblik.

F.eks. er den ene af dem en enøjet fyr med Asberger syndrom, som sad i sin egen lejlighed for at undgå social kontakt. Andre var små value-aktie-investorer uden særlig indsigt i obligationsmarkedet.

Årsagen til finanskrisen

Normalt er långivere meget optaget af at låntager kan betale pengene tilbage. Men bogen beskriver levende, hvorfor der var mange penge at tjene på låne penge ud til mennesker, som egentlig ikke har råd til at betale renter (f.eks. mexicanske bærplukkere).

Bogen beskriver pædagogisk, hvorledes Wall Street fandt en metode til at forvandle de mest dubiøse lån til obligationer med en kreditrating svarende statsobligationer.

Til sidst troede Wall Street på deres egen forklaring, at de selv placerede meget store summer i de dubiøse lån.

Forvandlingen fra bly til guld

Bogen forklarer pædagogisk, hvorledes Wall Street ved hjælp af finansiel ingeniørkunst skabte illusionen om at de ringeste lån i virkeligheden var af høj kvalitet.

Ifølge bogen starter alkymien med at samle en masse lån – for eksempel huslån, billån og kreditkort - i en pulje.

Derefter deles rente- og afdragsbetalingerne fra puljen op efter, hvilke investorer der først skal have indbetalingerne fra låntagerne i puljen.

Jo lavere obligationsejeren står i prioriteten jo større risiko og jo mere skal han have i rente. Det er helt standard.

Lækre kager bagt på dårlige råvarer

Men problemet var, at det var svært at sælge de ringeste dele af kagen (de laveste prioriteter).

Wall Streets løsning var at tage de ringeste prioriteter og pulje dem i nogle nye puljer.

Ud fra et argument om at man via diversifikation reducerede risikoen, fik man kredit rating bureauerne til at skrive under på at risikoen på den samlede pulje var lige så lav som på en amerikansk statsobligation.

Med andre ord var argumentet, at man ved at blande diverse affaldsstoffer op i en ny spand kunne kreere den lækreste kage. Denne kage med kreditbureauernes stempel på, ville kunderne gerne købe, fordi forrentningen var bedre end på en statsobligation.

Wall Street falder for deres eget salgstrick

En række finansielle transaktioner komplicerede det yderligere og gav rigelige salærer til Wall Street. Men råvarerne i kagen var stadig de samme. Men det blev så komplekst at Wall Street selv troede på alkymien.

Wall Street købte de dubiøse produkter, fordi de gav en marginalt højere forrentning end sikre statsobligationer. Samtidig betød indretningen af den finansielle regulering, at obligationerne belastede balancen lige så lidt som statsobligationer. Derfor var efterspørgslen stor.

AIG og andre begyndte at udstede forsikringer på tab på de risikable obligationer (CDS’er), som var lige så billige at forsikre som statsobligationer.

Bogen beskriver, hvordan dette kreerede et endnu større marked af derivater, som var større end de oprindelige kagestykker.

Der bliver levende fortalt om, hvordan udviklingen var selvforstærkende.

Eftersom der pludselig var stor efterspørgsel efter de nye kager, så blev interessen for at købe de ringe råvarer endnu større, og dette medførte en yderligere forværring, fordi der blev givet lån til mennesker, som aldrig skulle have dem og gav næring til boligboblen.

Sådan tjente de pengene

Bogen fortæller, hvorledes de 10-12 investorer langsomt indser, hvilken katastrofe der med meget stor sikkerhed vil indfinde sig, hvis huspriserne holder op med at stige.

Læseren får indblik i, hvorledes de arbejder koncentreret med at lave finansielle innovationer for at "spille mod systemet".

De købte bl.a. tabsforsikringer (CDS’er) billigt, fordi rating bureauernes rating jo indikerede at tabsrisikoen var minimal. De shortede også alle de finansielle virksomheder og virksomheder relateret til boligmarkedet.

Samlet vurdering

Bogen er ekstremt fascinerende, og den er godt fortalt. Den er pædagogisk, selv om stoffet er komplekst.

I dette tilfælde overgår virkeligheden selv den mest opfindsomme fiktion, og man bliver helt svimmel over dårskaben. Det står lysende klart, hvorfor subprime-krisen var så giftigt for det finansielle system.

Indblikket i kynismen på Wall Street overgår den vildeste fantasi. Ligeledes er inkompetencen hos rating-bureauerne levende beskrevet.

Når historien fortælles i sammenhæng, så er det helt utroligt at ikke flere "i maskinen" opdagede hvad skete.

Det er tankevækkende, at specialiseringen og finansiel alkymi medfører at ingen har overblikket.

Blandt de mange bøger skrevet om finanskrisen, så er dette absolut en af de allerbedste. Læs den før du læser "Too Big to Fail". De to bøger til sammen er fascinerende to forskellige vinkler på samme historie.

Vurdering: 6 Stjerner
Titel: The Big Short – Inside the Doomsday Machine
Forfatter: Michael Lewis
ISBN 978-0-14-193056-5

Søren Hoelgaard Justesen er stifter af Natur-Energi A/S, som sælger klimavenlig energi til private og virksomheder. Ud over Natur-Energi er Søren investor og bestyrelsesformand Endomondo.com, som er landets største virtuelle løbe- og motionsklub. Søren har tidligere stiftet analysevirksomheden Epinion A/S, som har været Gazelle 3 gange, og i 2007 solgt til en konsulentvirksomheden Capacent.