Karriere
Skuespilhusets skaber snupper selv hovedrollen
20-05-2010
08:47
Det er mændene, der har tradition for at tegne den danske arkitektbranche, med Lene Tranberg som den mest iøjnefaldende undtagelse.
Både som leder og arkitekt står hun i disse år midt i en sand prisregn.
I går modtog hun prisen som Årets Erhvervskvinde af Veuve Clicquot – en pris der har 38 år på bagen og uddeles hvert andet år. Hun har netop været hos Dronningen for at takke for Ridderkorset, og hendes navn optræder nu på den prestigefyldte liste over American Institute of Architects æresmedlemmer.
Som arkitekt er hun mest kendt for Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus, der åbnede for godt to år siden, men også andre byggerier som fakultetsbygningen Kilen på Copenhagen Business School og Tietgenkollegiet i Ørestad har tiltrukket sig stor opmærksomhed.
Sej start
Disse tre byggerier som alle er tegnet sammen med partneren Boje Lundgaard og som hun og tegnestuen fuldførte efter hans død, udløste tre år i træk en eftertragtet britisk arkitektpris, men inden det kom så vidt, har den nu 53-årige Lene Tranberg med egne ord haft utroligt mange utroligt lange arbejdsdage.
Flere år med 12 timers daglige grublerier, tegninger og idéudvikling har i dag udmøntet sig i den karriere, hun har skabt sig som internationalt efterstræbt arkitekt som leder af en stor tegnestue i hjertet af København.
"Jeg tror, at de fleste arkitekter har en sej og slidsom start. Vores gennembrud kom med en stor byudviklingskonkurrence i 1985, hvor vi vandt en opgave med at tegne en hel bydel i Odense. Det arbejdede jeg på konstant i to år, men indtil man som arkitekt vinder en opgave, er der tonsvis af tegnearbejde, der ikke udmønter sig i job eller indtægt," siger Lene Tranberg til borsen.dk.
Lederskab
Hun refererer til samarbejdet med arkitekten Boje Lundgaard, som hun i mange år var i partnerskab med. Det er de to, der har lagt navne til tegnestuen Lundgaard & Tranberg – et navn der fortsat består, selv om Boje Lundgaard døde for nogle år siden.
I dag fungerer Lene Tranberg ikke længere selv som adm. direktør for tegnestuen – den rolle har hun overdraget til en af sine partnere – men er stadig en del af den daglige ledelse og bestyrelsesformand.
"Men lederskab er ikke noget, jeg spekulerer meget over. For mig er det at lede tæt forbundet med det faglige - hvis vi ikke kan skabe arkitektur på højt fagligt niveau, er ledelse blot en tom skal. Det er indholdet, der kontinuerligt har alles interesse, og udfordringen er at lede, så alle føler et ejerskab og en stolthed over det, vi kan skabe sammen Hos os er det vigtige at få den gode idé, ikke hvem der får den," siger Lene Tranberg.
Farligt med dårlig arkitektur
"Jeg startede med at læse fransk på universitetet, men jeg kedede mig. Og det lå egentlig lige for, at jeg skulle være arkitekt ligesom min morfar og onkel, så det blev jeg. Og jeg kan slet, slet ikke forestille mig, hvad jeg ellers skulle være rigtig god til. Jeg elsker simpelthen mit job," siger Tranberg.
Ifølge hende er arkitekturen vigtig, fordi den har så stor indflydelse på os alle og skaber de rammer, som menneskers liv hver eneste dag udfolder sig i.
"Jeg tror på, at god arkitektur kan få det bedste frem i mennesker. Og omvendt," siger hun.
Skal hun pege på et bygningsværk, der betyder noget særligt, lander pilen på Skuespilhuset, der ligger skråt over for Operaen i Københavns Havn. Et byggeri, der slog dørene op for sin første forestilling i februar 2008 og modtog fantastiske anmeldelser både af teatergængerne, skuespillere og anmelderne.
"Det var helt vildt at vinde den konkurrence. Det var en af de mere sjældne åbne konkurrencer, hvor 360 arkitekthuse fra hele verden lagde billet ind på opgaven, og så fik vi den. Som københavner er det exceptionelt at få lov at bygge et offentligt bygningsværk til sin egen by. Tænk at kunne bidrage til byens udtryk på den måde, det er utroligt," siger Tranberg henført.
Alle er glade
"Og det bedste er næsten, at jeg stadig får at vide, at de, der arbejder dér, er så glade for huset. Jeg går også selv i teatret, og jeg må sige, at jeg også to år efter åbningen er meget glad for Skuespilhuset. Jeg synes virkelig, det er et vellykket byggeri."
Det samme gør den tidligere bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater Michael Christiansen, der i sin tid var en af de 10 dommere, der valgte at satse netop på Lene Tranbergs planer med det nye Skuespilhus.
"Vi havde et meget specielt samarbejde, meget langt fra det traditionelle forhold mellem bygherre og arkitekt og jeg-vil-have på den ene side, og på den anden side det-kan-du-ikke-få, og så ender vi med et kompromis. Jeg tror, hun opfattede mig som æstetikkens medvogter, og det var lidt usædvanligt for en bygherre," siger Michael Christiansen til borsen.dk.
Han er fortsat så forgabt i Skuespilhuset, at han spiser dér en gang om ugen og går i teatret hver 14. dag.
"Det var et usædvanligt frugtbart samarbejde, og jeg savner det faktisk. At have hende som samarbejdspartner var med til at forgylde mine sidste år på Det Kgl. Teater, det er helt sikkert," siger den tidligere bestyrelsesformand for Det Kgl. Teater og nuværende formand for landets største arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen, der kalder Lene Tranberg for Danmarks "mest poetiske arkitekt".
Konkurrent imponeret
Også konkurrenterne i Henning Larsens tegnestue letter på hatten i respekt over, at det blev en dansk tegnestue, der løb med det eftertragtede Skuespilhus.
"Det er lidt usædvanligt i dag, at man brager igennem i en så vigtig konkurrence i sin egen by. Ofte ender man i de åbne konkurrencer med at vælge udenlandske arkitekter, der kommer med nye øjne og får de originale idéer, fordi de ikke selv er indlejret i byens historie," siger adm. direktør og arkitekt Mette Kynne Frandsen fra HenningLarsenArchitects til borsen.dk.
Lene Tranbergs tegnestue arbejder i øjeblikket bl.a. på opgaver i Oman.
"Det er spændende at møde og arbejde i en kultur, der tør holde fast på sig selv, men samtidig er så utrolig venlig over for alle andre. Derimod ville jeg ikke kunne arbejde i et land som Saudi-Arabien med deres kvindesyn. Eller Dubai med deres svulstige, nyrige stil," siger Tranberg.

*****||*****Skuespilhusets skaber snupper selv hovedrollen*****||*****Det er mændene, der har tradition for at tegne den danske arkitektbranche, med Lene Tranberg som den mest iøjnefaldende undtagelse.*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Annonce:
Seneste nyheder om karriere
- 08-02-2012
-
14:50
-
14:08
-
13:47
-
13:33
-
12:05
-
11:36
-
10:33
-
10:27
-
10:11
-
07:39