Karriere

Lene Tranberg er Årets Erhvervskvinde

19-05-2010 19:49 Det blev skaberen af Skuespilhuset i København, arkitekt Lene Tranberg, der i dag løb med den eftertragtede pris som Årets Erhvervskvinde.

Champagnehuset Veuve Clicqout står bag kåringen, der finder sted hvert andet år. For 21 år siden modtog forhenværende nationalbankdirektør Bodil Nybo Andersen som den første dansker prisen, der siden er faldet i hænderne på bl.a. Stine Bosse, Inge Corell og designerduoen Naja Munthe og Karen Simonsen.

53-årige Lene Tranberg har i mange år stået i spidsen for tegnestuen Lundgaard & Tranberg i København, der blandt andet har tegnet og i fagkredse er blevet præmieret for bygninger som Kilen på Frederiksberg, Tietgenkollegiet i Ørestad og – den mest kendte – Skuespilhuset i Københavns Havn. Her blev dagens prismodtager også hyldet i dag.

Arkitektsucces under byggekrise

Priskomitéens formand, Elsebeth Budolfsen, fremhæver Lene Tranbergs evne til at drive en arkitektvirksomhed til vækst på et tidspunkt, hvor særligt byggebranchen har været i krise.

”Samtidig er det lykkedes hende at fastholde et højt innovationsniveau og få stadigt flere internationale opgaver, hvilket er en meget flot præstation. Samtidig er det en branche med meget få markante kvinder i front,” siger Budolfsen om begrundelsen for at vælge Lene Tranberg.

Prismodtageren selv understreger, at nok står hun i spidsen, men at hele hendes 40 mand store tegne stue har aktier i titlen.

”Jeg kan godt blive lidt beklemt ved, at det altid er mig, det fremhæves i virksomheden, for vi er mange, der står bag. Men både for mig og for os er det vigtigt med priser som denne, der kan åbne døre og skaber umiddelbar respekt om det, vi laver,” siger Lene Tranberg.

Arkitekten som leder

Hun fremhæver denne pris som vigtig, fordi den sætter spot på arkitekters lederevner, hvilket ”ellers ikke er noget vi positionerer os på”.

Elsebeth Budolfsen mener, at Lene Tranberg netop er kendetegnet ved at bedrive fremragende ledelse i en innovationsvirksomhed som en tegnestue, hvor drivkraften er visioner, begejstring og faglig dygtighed frem for kæft, trit og retning.

”Hun er en særdeles dygtig leder, men det ved hun ikke. Og det er samtidig noget af det fantastisk sympatiske ved hende, hendes ydmyghed,” siger Budolfsen.

Det er et krav til Årets Erhvervskvinde, at hun har selvstændigt resultatansvar og er leder i en succesvirksomhed med vækst. Hun skal have et internationalt perspektiv, være synlig i samfundsdebatten og bo i Danmark.

Veuve Clicqout-prisen uddeles i 17 lande og er indstiftet for at mindes en af historiens markante – og tidligste – erhvervskvinder, Madame Barbe Nicole Clicqout, der i en alder af 27 år for flere hundrede år siden blev enke og leder af champagnehuset Veuve Clicqout, som hun forvandlede til et af Frankrigs mest succesfulde.
borsen statistik bnt
*****||*****Lene Tranberg er Årets Erhvervskvinde*****||*****Det blev skaberen af Skuespilhuset i København, arkitekt Lene Tranberg, der i dag løb med den eftertragtede pris som Årets Erhvervskvinde.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement