Karriere

Lindegaard tager hul på bestyrelseskarriere
Foto : Scanpix

Lindegaard tager hul på bestyrelseskarriere

26-04-2010 15:23 Tidligere topchef i ISS, Jørgen Lindegaard, har kickstartet sin nye bestyrelseskarriere.

I sidste uge erstattede han titlen adm. direktør med bestyrelsesmedlem i ISS, og i dag indtræder han i bestyrelsen for AVT Business School.

"Jeg er vant til at færdes i store virksomheder og det bliver spændende at være en del af en mindre virksomhed, der arbejder med undervisning på højt niveau. Netop undervisning og udvikling af erhvervsledere har altid ligget mig på sinde," siger Jørgen Lindegaard i en meddelelse.

Den 30. marts i år forlod den snart 62-årige forretningsmand, der oprindeligt er uddannet civilingeniør, posten som topchef i ISS.

Han har en lang karriere bag sig i virksomheder, der udover ISS også tæller SAS, GN Store Nord og Teledanmark.

Lægger vægt på iværksætterånd

Nu er det en lidt anden type arbejde, der venter, men fokus synes at være det samme for forretningsmanden.

"Jeg har stor respekt for den stærke iværksætterånd hos AVT Business School, som har været med til, at skolen på forholdsvis kort tid er gået fra ingenting til at være en af landets største MBA-skoler," siger han.

AVT Business School blev grundlagt i 2002 af de to iværksættere Kristian Groth og Dan Høyer og i dag udbyder skolen lederuddannelserne MBA og CBA.

"Vi er meget glade for at få Jørgen Lindegaard ombord. Jeg er sikker på, at han med sin store integritet og kapacitet kan bidrage med værdifuld sparring i vores fortsatte arbejde med at udvikle AVT," siger Kristian Groth.

Skolens hold af professorer kommer fra MBA-skoler som Harvard, Yale, MIT og Oxford University. De underviser de studerende i skolens lokaler på Sankt Annæ Plads midt i København.

Udover posten i AVT Business School og ISS har Lindegaard siden 2005 haft en bestyrelsespost i Efsen Engineering, som han fik i 2005.
borsen statistik bnt
*****||*****Lindegaard tager hul på bestyrelseskarriere*****||*****Tidligere topchef i ISS, Jørgen Lindegaard, har kickstartet sin nye bestyrelseskarriere.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement