Karriere

Undgik askeskyen over Boston Marathon

20-04-2010 14:06 Askeskyen væltede ikke alle Børsens deltagere i Boston Marathon. GN Resound direktør, Christian Gormsen, gennemførte i fornem stil.

"Det var en helt utrolig og hård oplevelse og helt surrealistisk at være her med en ubeskrivelig fornemmelse i kroppen," skriver han i sin første kommentarer i bloggen efter løbet mandag aften dansk tid.

Christian Gormsen skulle have været flankeret af holdets øvrige 11 deltagere. Men askeskyen satte en stopper for flyafgangen lørdag eftermiddag fra København.

I stedet måtte de 11 forsmåede løbere, som sammen med forsikringsselskabet Gjensidige og Børsen havde brugt 6 måneder på at blive klar, følge Gormsens bedrifter kilometer for kilometer via netadgang til Boston Marathons website.

Det er ikke første gang, at Christian Gormsen løber maraton, men det var klart en særlig oplevelse ud over det sædvanlige – ikke mindst i lyset af de sidste døgns udfordringer.

Gormsen selv blev fanget af askeskyen i Los Angeles sidste torsdag og valgte at ombooke til Boston – i stedet for først af flyve med familien hjem fra ferie til København.

Imponerende løb

Uanset fraværet af de øvrige 11 fra Børsen og Gjensidiges løbehold har Christian Gormsen fået en stor oplevelse med hjem.

"Løbet er imponerende i alle facetter; ruten, de frivillige, alle deltagerne, tilskuerne, og ikke mindst opbakningen fra Danmark," konstaterer han.

Christian kom igennem den vanskelige og bakkede rute i Boston i en tid på 3.52.15. Det er en anelse under, hvad han selv havde satset på. Men bakkerne – blandt andet "Heartbreak Hill" - reducerede farten til slow motion mod turens slutning, konstaterer han.

Kun tre danskere

Askeskyen ramte mange løbere fra Europa, således at der faktisk var over 3500 færre til start end forventet. 23.126 deltog i Boston Marathon, hvoraf 22.540 gennemførte.

Af dem var der faktisk kun tre danskere, hvor altså Christian Gormsen var den ene.

Nu kan han samtidig glæde sig over, at være den mest erfarne Boston-løber på holdet, der i stedet stiller op til Boston Marathon 2011 den 18. april. Inden da går det dog løs med maraton i København den 23. maj.
borsen statistik bnt
*****||*****Undgik askeskyen over Boston Marathon*****||*****Askeskyen væltede ikke alle Børsens deltagere i Boston Marathon. GN Resound direktør, Christian Gormsen, gennemførte i fornem stil.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement