Karriere

Tændte maraton-løbere

15-04-2010 08:56 Det er svært at samle sig om hverdagen, arbejdet og familien for Børsens Boston-hold i de sidste dage før eksamen i Boston Marathon.

Det vidner kommentarer fra en del af deltagerne om:

Frederik Juul:
"Hvis et af mine børn spørger mig, om det er den samme følelse af nervepirrende spænding, overstadig glæde og ulidelig ventetid der gør ondt helt ind i maven, som de oplever Lille Juleaften, er svaret: NEJ! Det er meget, meget, meget værre..."

Nickie Inger Spile
"Det er jo næsten som en slags eksamen! Vi er godt forberedt og nu gælder det simpelthen bare om at gøre sit aller, aller bedste!"

Michael Vad:
"Det har været fantastisk at have sådan en gruppe at forberede sig sammen med. Jeg glæder mig til selve løbet og "kampen" ved 35km-stenen, hvor løbet i virkeligheden starter."

Kenneth Demskov:
"Jeg kan ikke gøre mere for at forbedre formen, men det føles stadig lidt underligt bare at skulle slappe af og kun have fokus på at blive klar. Jeg er 101 % klar!"

Christel Thrane:
"Jeg er spændt og nervøs og har tabt 2 kg. de sidste tre dage af ren og skær nervøsitet! Føler jeg skal ud i ingenmandsland og aner ikke, hvordan min krop vil reagere undervejs."

Kim Rud-Petersen:
"Gennemførelsen af maraton i Boston fuldender min drøm om at løbe ”the five majors” så uanset hvilken tid jeg end må fuldende i, er det en festdag ."

Tim Frank Andersen:
"Jeg føler ikke at jeg kan blive meget mere klar. Der er sommerfugle i maven, for det er ikke et uambitiøst mål jeg har sat, men jeg vil kæmpe til sidste bloddråbe for at klare det."

Læs løbeblog

Flere af løberne har opdateret deres løbeblog i de sidste dage, hvor forventningen og spændingen får frit løb. Læs bloggen her.






Artiklen er bragt i samarbejde med Gjensidige Forsikring.
borsen statistik bnt
*****||*****Tændte maraton-løbere*****||*****Det er svært at samle sig om hverdagen, arbejdet og familien for Børsens Boston-hold i de sidste dage før eksamen i Boston Marathon.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement