Karriere

Bøger: Nærvær er kernen i ledelse
Forfatterneparret Bo Heimann og Ivan Fruergaard har med Nærværets Kraft formået, at frembringe en kort men meget veldisponeret bog, hvor de trin for trin forklarer læseren deres syn på tilværelsen.

Bøger: Nærvær er kernen i ledelse

Relateret indhold

Bøger: Nærvær er kernen i ledelse
Titel:Nærværets Kraft – og kunsten at lede sig selv
Karakter: 5 ud af 6 stjerner
Forfattere: Ivan Fruergaard og Bo Heimann
Forlag: Gyldendal Business
144 sider
250,- kr.

Borsen.dk


25-03-2010 09:57 Det er nærværet der skaber ledelse. Først når vi tillader os selv at være til stede i nuet, fri af fortidens ”jeg-ved-hvad-der-er-op-og-ned-i-tilværelsen” og bekymringerne om hvad du skal nå i morgen, får vi skabt den indre balance, der er forudsætningen for at lede os selv og andre.

Bedømmelse:
5 af 6 stjerner



Forfatterneparret Bo Heimann og Ivan Fruergaard har med Nærværets Kraft formået, at frembringe en kort men meget veldisponeret bog, hvor de trin for trin forklarer læseren deres syn på tilværelsen.

Og helt grundlæggende mener de, at vi alle er eneansvarlige for vores lykke og tilfredshed med selve livet.

Det betyder et opgør med, at det er vejret, konens, konkurrenternes eller noget helt fjerdes skyld, at tingene ikke helt er som vi kunne ønske. Det er dig der har truffet alle valg frem til i dag, og er du ikke tilfreds så har du altid muligheden for at træffe nye - rigtige - valg.

Vær bevidst om nuet

De rigtige valg træffes når du er nærværende. Bogen lister 5 temaer op der tilsammen sætter dig i stand til at nå blive nærværende. Temaerne er:

  • Ansvar – Tag ansvar for dit liv
  • Accept – Slut fred med fortiden og omfavn nutiden
  • Adfærd – Optræd bevidst og assertivt
  • Agenda – Erkend det dybeste formål med dit liv
  • Action – Sæt handling bag dine ord
Det lyder måske som noget der har været beskrevet i genren tidligere, og ret beset er der heller ikke epokegørende nyt i bogen.

Opfør dig som du ønsker at andre skal opføre sig overfor dig, tænk før du taler, lad din adfærd understøtte det du siger og tænker, etc.

Alle punkter hjælper dig til at finde roen og overskudet der sætter dig i stand til at være 100 pct. tilstede i nuet.

Forfatterne går imidlertid skridet videre, og har løbende indlagt øvelser. Nogle kræver, at du forholder dig til og nedfælder bestemte spørgsmål om dig som person, andre er af mere meditativ karakter, hvor du som læser tvinges til at forsøge dig ud i meditationens kunst.

Det er svært, men undertegnede oplevede at det med tiden faktisk bliver lettere, ja man nærmest glæder sig til næste opgave man stilles.

Ikke kun en bog til ledere

Især kapitlet om ansvar kan være hård kost for nogen. At påstå, at man er hvor man er i dag, alene i kraft af tidligere valg kan nok med rette diskuteres.

Men at man kan have stor indflydelse på hvorledes se livet forløber, i kraft af de valg man træffer er der omvendt ikke mange vil bestride.

Jeg ved ikke om man skal være i en bestemt livsfase eller blot humør, for at lade sig gribe af bogen. I så fald befinder jeg mig i hvert fald i en sådan fase.

Det er naturligvis ikke alt man kommer omkring på 144 sider, men grundpointerne fremsættes overbevisende, og jeg tror der er mange mennesker, bestemt ikke kun ledere, der vil have stor glæde ved at stifte bekendtskab med bogen.

Den får en til at åbne øjnene for de mange muligheder der opstår dagligt, og giver solide anvisninger til hvordan man kan navigere i nuet. Og en vigtig del er, at tage sig tid til at tænke sig om en ekstra gang, skrue lidt ned for tempoet, mod til gengæld at blive meget mere bevidst om, hvorfor du gør som du gør – lige nu.

God hjernegymnestik

Bogen kan læses i et stræk – langsomt i følge forfatterne – men også som en bog man tager ned fra hylden, når der er behov for at stoppe op og finde hoved og hale i en hektisk hverdag.

De små meditationsøvelser er god hjernegymnastik – eller måske snarere netop det modsatte – og kan laves igen og igen.

Der er en hårfin grænse mellem lommefilosofiske banaliteter og velargumenterede pointer når temaet er personlig udvikling og selvledelse. ”Nærværets Kraft” holder sig stilsikkert, overbevisende og på medrivende vis på den rigtige side af grænsen

Titel:Nærværets Kraft – og kunsten at lede sig selv
Karakter: 5 ud af 6 stjerner
Forfattere: Ivan Fruergaard og Bo Heimann
Forlag: Gyldendal Business
144 sider
250,- kr.


Henrik Ulander er uddannet cand.merc.jur fra Handelshøjskolen i Kbh. Han har siden 2006 været adm. dir hos IBC Euroforum, der producerer konferencer danske virksomheder og organisationer. Fra konferenceverdenen har Henrik et bredt kendskab til mange hjørner af danske erhvervsliv, og holder sig gennem konferencer og erhvervslitteratur opdateret på trends og tendenser.
borsen statistik bnt
*****||*****Bøger: Nærvær er kernen i ledelse*****||*****Det er nærværet der skaber ledelse. Først når vi tillader os selv at være til stede i nuet, fri af fortidens ”jeg-ved-hvad-der-er-op-og-ned-i-tilværelsen” og bekymringerne om hvad du skal nå i morgen, får vi skabt den indre balance, der er forudsætningen for at lede os selv og andre.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement