Karriere

Brøndbys ledelse går imod anbefalingerne
Brøndby-formand Per Bjerregaard (i midten) er ifølge eksperter på kant med reglerne for god selskabsledelse.
Foto : Scanpix

Brøndbys ledelse går imod anbefalingerne

10-03-2010 10:09 Det strider mod alle anbefalinger, når Brøndby IF fremover som bebudet på et pressemøde forleden vil indføre en model, hvor både den kommende direktør og sportsdirektøren refererer til bestyrelsen.

Det mener Caspar Rose fra Center for Corporate Governance ved Copenhagen Business School.

Han forudser en situation, hvor de to direktører kan komme i direkte konkurrence med hinanden i forhold til bestyrelsen og agerer ud fra hver sit hensyn til henholdsvis økonomi og det sportslige.

"Bestyrelsesformanden får så det overordnede ansvar for at styre forretningen, og hvis han derved blander sig i det daglige arbejde, strider det mod lovgivningen," siger Caspar Rose til Berlingske Tidende.

Også Sten Scheibye, der er formand for Komiteen for god Selskabsledelse mener, at konstruktionen giver anledning til mistanke om, at bestyrelsen vil afskære direktøren for ansvaret.

Det kan blandt andet betyde, at det bliver svært at tiltrække en kompetent direktion.

Kurt Larsen, der ud over at være medlem af Brøndbys bestyrelse også er formand for C20-virksomheden DSV, står dog ved den model, man har foreslået:

"Det er ikke, fordi vi er arrogante over for anbefalingerne, og det er vigtigt at sige, at der er tale om anbefalinger og ikke lovgivning. Men sportsaktier er altså anderledes end andre aktier, og der er ikke helt stramme skabeloner," siger Kurt Larsen til avisen og understreger, at den endelige beslutning om ledelsesstrukturen ikke er truffet endnu.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Brøndbys ledelse går imod anbefalingerne*****||*****Det strider mod alle anbefalinger, når Brøndby IF fremover som bebudet på et pressemøde forleden vil indføre en model, hvor både den kommende direktør og sportsdirektøren refererer til bestyrelsen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement