Karriere

Vi strejker ikke mere

25-02-2010 07:21 Det danske arbejdsmarked har aldrig været mere fredeligt. Antallet af arbejdsnedlæggelser er faldet markant på få år. Bedre samarbejde og frygt for outsourcing er forklaringen.

Der bliver længere og længere mellem de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på de danske arbejdspladser.

2008 slog bundrekord med kun 282 arbejdsnedlæggelser på de omkring 28.000 virksomheder, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og 2009 tegner til at nå et endnu lavere niveau.

I 1990'erne var der i gennemsnit 1050 strejker om året, viser tal fra DA, som dækker halvdelen af det private arbejdsmarked. Siden 2000 har tallet i gennemsnit været 622 arbejdsnedlæggelser om året, hvilket svarer til et fald på 41 procent.

"Det er meget tydeligt, at brugen af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er blevet meget betydeligt formindsket i den periode. Man bruger i mindre grad arbejdsnedlæggelsen som våben", siger professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet.

Han tror, at lønmodtagerne er begyndt at frygte for konsekvenserne af de ulovlige strejker. Desuden er samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere forbedret, forklarer han.

"De prøver at forhandle sig mere til rette ude på arbejdspladserne", siger Steen Scheuer.

Både arbejdsgiverne og fagbevægelsen glæder sig over udviklingen.

"Vi ser det som udtryk for, at der blandt lønmodtagerne er en erkendelse af, at overenskomststridige strejker ikke fører noget med sig. Tværtimod er der risiko for, at man mister ordrer og dermed i sidste ende arbejdspladser", siger Povl-Christian Jensen, der er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

LO mener, at den fredelige udvikling blåstempler den danske model.

"Det bekræfter, at vi har en rigtig god arbejdsmarkedsmodel herhjemme. Samarbejdet ude i virksomhederne er blevet styrket. Vores medlemmer taler bedre sammen med deres ledelser end de tidligere har gjort", siger LO's formand Harald Børsting.

Harald Børsting understreger, at overenskomststridige arbejdsnedlæggelser ikke kan sammenlignes med lovligt varslede strejker, som for eksempel kan bryde ud i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger.

Kilde: DR Nyheder
borsen statistik bnt
*****||*****Vi strejker ikke mere*****||*****Det danske arbejdsmarked har aldrig været mere fredeligt. Antallet af arbejdsnedlæggelser er faldet markant på få år. Bedre samarbejde og frygt for outsourcing er forklaringen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement