17-02-2010 11:18 Bogens giver et alsidigt grundlag for at orkestrere vores eget liv. Gennem bogens anvisninger til refleksion og handling ud fra en forståelse for hvordan hjernen virker, bliver det indre jazzorkester samstemt, og vi får styrket evnen til improvisation og samspil.

Bedømmelse:




Bogen er opbygget noget utraditionelt da den består af et introducerede kapitel, og dernæst otte sideordnede kapitler, som kan læses i en vilkårlig rækkefølge.

Derefter følger et opsamlingskapitel, som sammenfatter de pointer, som er vigtige i forhold til at bedrive selvcoaching. Sidste kapitel er fem illustrative cases.

Denne opbygning skulle svare til den måde vores hjerne fungerer på – en række systemer og kompetencecentre, som er forbundet i et komplekst netværk og uden noget hierarki eller prædefineret styringsprogram.

Som et improviserende jazzorkester, hvor medlemmerne spiller sammen uden dirigent, men afstemmer løbende ved at lytte til hinanden.

Hjerner og coaching

Tesen er, at en coach kan være en fin nøgle til personlig udvikling. Men det at vi kender os selv bedre end alle andre, og at vi ”er sammen med os selv hele tiden”, gør, at vi hver især har et unikt udgangspunkt i forhold at selvcoache.

For at vi kan blive selvcoaches skal vi lære hjernen at kende. Vi skal forstå de mekanismer, som styrer vores tanker, følelser og adfærd, og finde ud af hvordan de kan hjælpe med at vi kan udleve vores værdier og visioner samt nå vores mål.

Hjernespind

Problemet med hjerner er, at der ikke følger vejledning med. Vi må altså lære den at kende for at kunne forandre os. Vi kan have en tilbøjelighed til at være hårde ved os selv – være vores hårdeste dommer.

Vi kan bebrejde os selv, at vi ikke når vores mål hurtigt nok, ikke kan overkomme vores svagheder osv. Dette mønster kan blive selvdestruktivt og forhindre, at vi kommer ud af stedet.

Så ligesom i ”ydre coaching” skal vi etablere en indre dialog, som spørgende, ikke dømmende, tager fat i de ting vi vil gøre noget ved. Det kræver blandt andet, at vi bliver gode til at observere vores adfærd, frem for blot at bedømme den.

Er selvcoaching muligt?

Spørgsmålet er, om det er muligt at overtage styringen og udviklingsopgaven selv. Bogen lover ikke, at det er let, og kommer heller ikke med ”kogebogsopskrifter”.

Den er en åben arkitektur, som man selv kan bygge videre på. Der er ingen tvivl om at man bliver klogere på sin hjerne.

Men det bliver også klart, at man ikke kan forstå hjernen, og dermed heller ikke sig selv til bunds. Det er dog heller ikke nødvendigt for at skabe forandringer og udvikling.

Bogen lover at selv små adfærdsmæssige ændringer kan få en stor virkning, hvis vi får hjernen med. Ja faktisk er små skridt den nemmeste vej til at skabe større forandringer, da hjernen vil være tilbøjelig til at reagere med modstand hvis vi dikterer den store og pludselige forandringer.

Seriøst bud

Bogen står på et solidt fundament, og det kan jeg lide. Nyeste viden indenfor hjerneforskning og det nyeste fra coaching og selvudvikling. Det gør den til et godt bud i forhold til mere spekulative eller letkøbte bøger om selvudvikling.

Coaches og ledere behøver ikke at frygte at blive overflødige, og bogen kan fint bruges som en ramme om en coaching-relation.

Faktisk vil jeg vove påstanden, at ethvert ”ydre” coachingprogram med meget stor fordel kunne suppleres af et ”indre”. Dette være en opfordring til, at seriøse coaches introducerer ”selvcoaching” som en ”før-” og ”efteraktivitet”, da det både baner vejen og holder vejen åben for ”ydre” coaching.

Vurdering: 5 af 6 stjerner
Titel: Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring
Forfattere: Kjeld Fredens & Anette Prehn
Forlag: Gyldendal Business
Antal sider: 304
Pris: 300 kr. inkl. moms