Karriere

Manden der tør sige Kina imod
Foto : Bloomberg

Manden der tør sige Kina imod

29-01-2010 21:39 Dybest set er den 54-årige Eric Schmidt bare en topchef med kone og to børn som så mange andre.

Hans virksomhed har ganske vist 350 mio. brugere, i fjerde kvartal gav den et nettooverskud på 2 mia. dollar, og ifølge Forbes er han selv god for 4,4 mia. dollar, hvilket gør ham til nr. 119 på listen over verdens rigeste dollarmilliardærer.

Men i virkeligheden er han en ansat virksomhedsleder som enhver anden, og det har han været lige siden Googles grundlæggere, Larry Page og Sergey Brin, hyrede ham i 2001 og gjorde ham til CEO og formand for bestyrelsen.

Nu viser Eric Schmidt imidlertid pludselig nye sider af sig selv, for lige med ét er han ikke længere bare forretningsmanden, men også den storpolitiske spiller, der kaster sig ud på den verdenspolitiske scene og tvinger både den amerikanske og den kinesiske regering på banen.

Storpolitisk felttog

Han starter et storpolitisk felttog, som i sidste ende kan føre til en højere grad af personlig frihed for kineserne, men som også kan skabe blokader i forholdet mellem Kina og USA.

Ved at mistænke Kina for at hacke Googles gmail-servere, så de kinesiske myndigheder kan gå ind og udspionere systemkritikerne, gør han noget, som vestlige virksomhedsledere ellers viger tilbage for: Han kritiserer Kina.

Og ved at true med at forlade Kina af samme grund, spiller han højt spil, for han risikerer ikke bare at miste sine 80 mio. kinesiske brugere, men også en omsætning der ifølge JPMorgan vil løbe op i 600 mio. dollar i år.

Og det tilmed i et vækstsamfund, hvor antallet af internetbrugere sidste år steg med en tredjedel til 384 mio.

I forvejen sætter Eric Schmidt hårdt mod hårdt ved ikke længere at ville opfylde det løfte, han selv har givet Kina, nemlig at han vil censurere Googles informationer, så kinesiske brugere ikke kan søge på politisk sensitive ord som "Tiananmen", "Dalai Lama" og "Falun Gong".

Men hvorfor gør han det?

I Kina kan man støde på den opfattelse, at det bare er et PR-stunt, der skal øge Googles kinesiske markedsandel på 31,1 pct. og det på bekostning af den regeringskontrollerede søgemaskine Baidu, som har dobbelt så mange brugere.

En mere oplagt mulighed er imidlertid, at Eric Schmidt som bannerfører for verdens største spreder af det frie ord har fået dårlig samvittighed over den censuraftale, han underskrev for fem år siden.

Men andre har indgået lignende aftaler, for både Microsoft og Yahoo har fjernet politisk følsomme ord som "demokrati" og "menneskerettigheder" fra deres hjemmesider, og navnlig har Yahoo ingen grund til at være stolt af sit samarbejde med de kinesiske myndigheder.

Log ind på borsen.dk og læs hele artiklen fra Børsen Executive.
borsen statistik bnt
*****||*****Manden der tør sige Kina imod*****||*****Dybest set er den 54-årige Eric Schmidt bare en topchef med kone og to børn som så mange andre.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement