08-01-2010 13:08 Danskerne dyrker motion som aldrig før, og i disse dage står endnu flere i kø for at blive meldt ind i landets fitnesscentre. Men den sunde bølge har en alvorlig skyggeside.

Antallet af motionsskader stiger nemlig eksplosivt, fordi vi både mangler viden om, hvordan vi forebygger skader, og fordi motionister i høj grad undervurderer idrætsskader. Det vurderer flere eksperter, som Børsen FødevareSundhed har talt med.

"Vi ser flere og flere alvorlige skader hos almindelige motionister, som ignorerer kroppens signaler, når den bliver overbelastet af forkert eller overdreven træning," siger en af Danmarks førende specialister i idrætsskader, overlæge, dr. med. Uffe Jørgensen, Parkens Privathospital, til Børsen Fødevare-Sundhed.

"Vi ser faktisk skader, som vi skal tilbage til 1930’erne for at have set tidligere. Dengang blev kroppen nedslidt pga monotomt arbejde ved samlebåndet i industrien – nu nedslider vi derimod vores kroppe på en politisk korrekt livsstilsfacon, nemlig ved at dyrke idræt. Og det er der ikke rigtig nogen, der tør pille ved," siger Uffe Jørgensen.

Han understreger, at det er vældig godt, at så mange danskere nu dyrker motion.

Skader skal halveres

"Vi skal da arbejde for, at dobbelt så mange kommer i gang, men samtidig skal skaderne halveres," siger Uffe Jørgensen, der mener, at det er et meget stort problem, at vi i Danmark ikke har nøjagtige tal på omfanget af idrætsskader.

"Jeg og flere andre har i flere år efterlyst, at de relevante myndigheder går i gang med at monitorere sportskader. Men ingen har været interesseret i at tage ejerskab på det område. Og det er et kæmpestort problem. For man kan ikke både blæse og have mel i munden, som staten gør, når den på den ene side massivt opfordrer danskerne til at dyrke motion uden at sørge for, at folk bliver klædt på med den læring, der skal sikre, at de undgår at få skader," siger Uffe Jørgensen, der selv har deltaget i flere europæiske arbejdsgrupper, der har forsket i, hvordan de enkelte lande håndterer motionsskader.

Presser sig selv

En anden af landets førende eksperter i idrætsskader, overlæge, professor Michael Kjær, Bispebjerg Hospital, kunne også godt tænke sig en bedre monitorering af idrætsskader.

"Men det må ikke blive et stort statsapparat, vi sætter i gang. For hvad skal vi med det, hvis vi ikke er enige om, hvordan konsekvenserne af en monitorering bliver ført videre. Efter min mening vil vi komme længere ved at få lært folk, hvordan de passer bedre på deres krop, og samtidig får alle instanser med på at have fokus på forebyggelse af skader. Og her er vi kommet et stykke vej. F.eks. arbejder fysioterapeuter helt anderledes nu end for få år siden, da behandlingen typisk var passiv behandling, som f.eks. massage. I dag anvender fysioterapeuter i langt større udstrækning aktive træningsprogrammer i erkendelsen af, at kroppen er skabt for, at den skal bruges," siger Michael Kjær.

Han tilføjer, at langt de fleste motionsskader – både de akutte og når det handler om overbelastning – skyldes, at folk er gået for hurtigt i gang, at de presser sig selv for meget uden skelen til, hvordan deres fysiske grundform er her og nu.

"Men det er vigtigt at huske på, at man ikke skal stoppe med at være fysisk aktiv, når man får skader, for så ender man med at være i dårligere form, end da man begyndte med at dyrke motion. Det handler om at få variation i træningen og dermed kombinere kondition og styrketræning i en målestok, som passer til den enkelte," siger Michael Kjær.

Ignorerer signaler

I forhold til elitesportsfolk er almindelige motionister langt mere tilbøjelige til at ignorere kroppens signaler, når den er overbelastet af træning.

"Elitesportsfolkene er blevet uddannet i, hvordan de undgår skader samtidig med, at de ved, at de skal passe på sig selv, hvorimod de almindelige motionister er tilbøjelige til at presse sig selv. Hvis de har ondt i leddene, så tager de bare en smertestillende pille og fortsætter ufortrødent med at dyrke motion," siger Uffe Jørgensen. Han mener, at oplysning og uddannelse er vejen frem for at begrænse antallet af motionsskader.

"Min egen erfaring viser, at man kan halvere antallet af skiskader alene ved at lære folk, hvordan de justerer deres bindinger," siger Uffe Jørgensen.

Stort ansvar

Det offentlige har et stort ansvar i forhold til at få reduceret omfanget af danskernes motionsskader. Det skal ifølge Uffe Jørgensen ske ved at man sætter forebyggende aktiviteter i gang sideløbende med de mange kampagner, der skal få endnu flere danskere til at dyrke motion.

"Den enkelte har selvfølgelig også et personligt ansvar i forhold til at sætte sig ind i, hvordan man sikrer sund træning. Og landets fitnesscentre skal også gøre en større indsats for at sikre, at deres instruktører ved, hvad de har med at gøre," siger Uffe Jørgensen og fortsætter:

"Mit indtryk er nu, at langt de fleste fitnesskæder er opmærksomme på problemet, Men jeg har da været ude for tilfælde, hvor jeg har rystet på hovedet, når motionister, der skulle træne deres overarme, i stedet har fået ødelagt senerne i deres skulder, fordi de har brugt en maskine forkert. Så jeg kunne godt ønske mig, at vi fik indført, at fitnessinstruktørerne fik en diplomuddannelse. I Dansk Idrætsforbund ligger der megen viden om, hvordan skader undgås. Det er oplagt at knytte den kompetence tættere til de private fitnesskæder," siger Uffe Jørgensen.

Nye knæ og hofter

De skader, som Uffe Jørgensen og hans kolleger oftest ser, når motionister opsøger dem, er ledbåndsskader og skader på bindevæv og sener, som er mere alvorlige.

Professor Jan Sørensen, Syddansk Universitet, mener, at de folkesundhedsfremmende fordele ved at så mange danskere dyrker motion opvejer de problemer, som det stigende antal motionsskader skaber.

"Det er langt mere alvorligt at pådrage sig en livsstilssygdom som diabetes 2 eller hjertekarsygdomme, end det er at pådrage sig en skade på ledbånd eller sener på grund af motion," påpeger Jan Sørensen.

Det er Uffe Jørgensen uenig i.

"Motionsskaderne er alvorlige og fører ofte til både slidgigt og behov for at få indopereret nye knæ og hofter."

"Omfanget er i fuld gang med at vokse sig så stort, at det bliver en gigantisk økonomisk byrde at løfte for det offentlige sundhedsvæsen, som i længden ikke vil have kapacitet til at løse opgaven," siger Uffe Jørgensen.

Michael Kjær siger, at det allerværste er, hvis folk undlader at dyrke motion på grund af frygt for skader.

"Motion er stadig en stor gevinst for samfundet til trods for udgifter på grund af skader," siger Michael Kjær.

På Aalborg Universitet skal en ny forskergruppe, PAHP, (Physical Activity and Human Performance), forsøge at finde frem til, hvordan motionsskader forebygges. Ifølge lektor Uwe Kersting bliver en af opgaverne for forskerne at finde ud af, hvordan industrien kan kobles på i forhold til at få udviklet innovative hjælpemidler, som kan forebygge idrætsskader.

Godt 1,5 mio. danskere skønnes at dyrke motion regelmæssigt. Hver anden af disse får statistisk én motionsskade i løbet af et år.