Karriere
1 indlæg til denne artikel
Bøger: Den mest forandringsparate overlever
Relateret indhold
Anders Drejer, Jacob Kjær Eskildsen, Søren Brandi og Steen Hildebrandt
Børsens Forlag
221 sider
460 kroner
Borsen.dk
Bedømmelse:

Ingen kender slutdatoen på den økonomiske afmatning, der sætter sine spor i erhvervslivet, så hvad skal man stille op som leder i mellemtiden?
Det har tre professorer indenfor ledelse fra Handelshøjskolen i Århus, nemlig Anders Drejer, Jacob Kjær Eskildsen og Steen Hildebrandt sammen med Søren Brandi fra rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi, sat sig for at give deres bud på.
Høj faglighed og praksisnær formidling
Forfatterne skriver på en måde, så selvom ledelsesfagligheden er høj, så er bogen meget let læst.
Forfatterne evner at formidle strategiske analysemodeller, forandringsledelsens ABC og arbejdsspørgsmål til læserens egen brug når virksomheden skal vurderes, uden at man som læser taber pusten.
En så god formidling af et højt fagligt niveau er en alt for overset kunstart og den kan forhåbentligt være en inspiration for andre med ambitioner om at skrive bøger på et højt fagligt niveau til praktikere.
Ledelse i skrumpende markeder
Bogens første kapitel beskriver finanskrisens baggrund og den tid vi lever i.
En tid som er præget af kreativ destruktion – det vil sige at ny teknologi erstatter gammel teknologi – og økonomisk afmatning.
Kapitlet er fint eksemplificeret og slutter med at ridse tre former for ledelsesscenarier op – turn-around, defensiv reaktion og offensiv reaktion – som bliver brugt løbende i bogen.
Kapitel 2 beskriver forfatternes tilgang til ledelse samt forskellige værktøjer til brug ved vurdering af egen virksomheds tilstand.
Direktionens og bestyrelsens værktøjskasse
Kapitlet om Strategi giver værktøjer til at få defineret virksomhedens forretningskoncept – en øvelse, som har til formål at give et overblik over virksomhedens strategi og dermed mulighed for handling.
Kapitlet om Forandringsledelse har som udgangspunkt, at man ved hjælp af de forskellige modeller og spørgerammer kan finde ud af hvordan man vil forholde sig til de forandringer, der kommer uanset om man vil have det eller ej.
At få medarbejderne med bliver nævnt som en væsentlig faktor flere gange.
Inden en god eksemplificering af bogens pointer ved hjælp af LEGO og TDC er der et kapitel om Lean og Six Sigma som effektiviseringsværktøjer og om hvordan danske virksomheder får større succes med implementeringen af disse.
Bogen slutter med en Perspektivering, hvor hovedbudskabet er, at man skal til at revurdere hvad god ledelse er, når vi befinder os i en transformation mellem industrisamfund og vidensamfund.
Seriøs og faglig tilgang til ledelse
Man må komplimentere forfatterne for at give deres bidrag til at håndtere krisen og specielt professorerne for at sætte forskningen i spil til fordel for store dele af erhvervslivet.
Bogens sigte er ikke at levere en ny teori - som læser kan man få det ud af bogen at se hvordan de modeller man har lært på handelshøjskoler eller på lederkurser kan bruges når markeder skrumper.
Bogens målgrupper
Der er to oplagte grupper af læsere, som kan få glæde af bogen:
- - Direktioner og bestyrelser vil få en værktøjskasse til at analysere virksomheder og lave nye strategier
- - Interesserede i faget Strategi vil få en let introduktion til fagets grundlæggende områder
Bogen får fire stjerner ud af seks for sin høje relevans for praktikere og for sin grundighed i beskrivelsen af modeller, teorier og levering af værktøjer.
Næste gang forfatterne samles kunne det være interessant hvis de eksemplificerede med cases fra SMV'er i højere grad – de opererer jo under andre organisatoriske forhold end TDC og LEGO.
Under alle omstændigheder bliver man som læser klædt godt på til at vurdere sin virksomhed og træffe velbegrundede valg.
Ledelse i skrumpende markeder
Anders Drejer, Jacob Kjær Eskildsen, Søren Brandi og Steen Hildebrandt
Børsens Forlag
221 sider
460 kroner
Søren Kreilgaard er cand.merc. i Strategi, Organisation og Ledelse og har arbejdet indenfor HR hele sin karriere. I dag er han HR Partner i Brüel & Kjær Sound & Vibrations Measurement A/S, hvor han arbejder som sparringspartner for virksomhedens managers indenfor HR-spørgsmål. Han er ekstern lektor ved CBS - Handelshøjskolen i København, hvor han underviser i HR og organisationsforandring.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste nyheder om karriere
- 25-05-2012
-
13:51
-
08:31
- 24-05-2012
-
20:17
-
10:11
-
09:28
-
08:16
-
07:45
- 23-05-2012
-
09:00
-
08:02
- 22-05-2012
-
12:26



