Karriere
Julekalender: Nu skal Coloplasts væksttempo op
Relateret indhold
Borsen.dk
10/11
06/11
06/11
06/11
28-11-2009
11:28
Nyhedsbureauet Direkt vil alle hverdage frem til jul levere en baggrundsartikel på borsen.dk om hvert af de 19 C20-selskaber. Første låge åbnes dog lørdag.
Siden Coloplasts topchef Lars Rasmussen for godt et år siden overtog roret fra Sten Scheibye har omkostningerne været holdt i kort snor.
Det i en grad, der senest høstede analytikerros af årsregnskabet i november. Men spareøvelserne, som har gennemsyret 2008/09 med nye udflytningsplaner og afskedigelser i Danmark, gør det ikke længere.
Toplinjen skal løftes
Nu skal toplinjen have et skud vitaminer samtidig med, at overskudsgraden styrkes yderligere.
"Det, der bliver værd at følge i 2010, er, om væksten igen begynder at fænge an. Skal Coloplast nå sine langsigtede mål, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre med mindre væksten tager til. De har plukket alle de lavthængende frugter, og det bliver svært at komme meget videre med omkostningsbesparelser. Så nu er det toplinjen, det gælder," siger Michael Friis Jørgensen, analytiker i Alm. Brand Markets, til Direkt.
Coloplasts egne forventninger til 2009/10 er en organisk omsætningsvækst på 6-7 pct., eller lige over markedsvæksten på estimeret 5 pct.
Samtidig ventes overskudsgraden løftet til 17-18 pct. i lokal valuta fra 17 pct. i 2008/09. Men der kan nemt være tale om en konservativ udmelding.
"Jeg regner med, at de vil gøre det rigtigt godt målt på indtjeningen og forventeligt i den absolut høje ende af, hvad der er meldt ud. Derudover vil der komme en række interessante produktlanceringer i løbet af året, som godt kan bringe mere substans ind i historien om, at væksten er på vej op fra de ret lave niveauer, vi har set de sidste to regnskabsår," vurderer analysechef i Handelsbanken Capital Markets, Klaus Ørtoft Madsen.
Nye produkter
Coloplast holder vanen tro kortene tæt til kroppen i forhold til, hvilke produktlanceringer der er i sigte. Men et godt bud er, at der kommer nye produkter inden for sårpleje og kontinensforretningen.
Afgørende for væksten bliver det desuden, at Coloplast i 2009/10 leverer forbedringer i Tyskland, hvor stomisalget dykkede gennem store dele af sidste regnskabsår på grund af tab af sælgere til en konkurrent samt nye afregningsregler i forbindelse med en sundhedsreform.
Samtidig skal der gerne ske en stabilisering på vækstmarkederne, hvor udbuddet af store tenderordrer har været begrænset af den økonomiske krise.
"Hvis bare Tyskland og vækstmarkederne normaliseres, så kan væksten komme op på et højere niveau end de guidede 6-7 pct., og er der så yderligere et bidrag fra nogle centrale produktlanceringer, så kan vækstcasen få noget brændstof," vurderer Klaus Ørtoft Madsen.
Hud- og sårpleje
Hertil kommer, at Coloplasts hud- og sårplejeforretning på længere sigt, men nok først i 2010/2011, igen skal begynde at vokse.
Divisionen blev endevendt af Coloplast-ledelsen gennem hele sidste regnskabsår for at styrke profitabiliteten. Det har kostet omsætningsvækst på kort sigt med henblik på at få indtjeningen i vejret.
Ved det seneste årsregnskab kunne topchef Lars Rasmussen så konstatere, at indtjeningen er "væsentligt forbedret", uden at den dog har nået det niveau, hvor den bør ligge.
Derfor fortsætter tilpasningen af Hud & Sårpleje i dette regnskabsår med omkostningsreduktioner, øget anvendelse af distributører på mindre markeder, optimering af produktporteføljen samt forbedring af produktionsøkonomien.
Med andre ord er fokus endnu ikke på toplinjevækst.
"Det bliver næste år," sagde Lars Rasmussen dengang.
Frasalg
Spørgsmålet, som analytikerne stiller sig, er i øvrigt, om Hud & Sårpleje bliver ved med at have en fremtid i Coloplast.
"Et frasalg kan blive konsekvensen, hvis det ikke lykkes at finde et opkøbsemne, der kan bringe markedsandelen tæt på 20 pct. mod de nuværende knap 10 pct.," vurderer Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets.
Han hælder til, at Coloplast på sigt skiller sig af med Hud & Sårpleje frem for at købe til.
Hos Handelsbanken mener Klaus Madsen, at Hud & Sårplejes skæbne i høj grad afhænger af, hvordan toplinjen udvikler sig over de kommende år, og om det lykkes at skabe en vækst, der ligger over markedsvæksten.
For Coloplasts to øvrige forretningsområder for Stomi og Urologi samt Kontinens ligger største vækstpotentiale umiddelbart i Urologi-segmentet med en markedsvækst på 7-9 pct.
Samtidig er det dette forretningssegment, der tilsyneladende er størst mulighed for, at Coloplast overrasker positivt med i 2010, hvis krisen altså letter.
Dårlig økonomi og frygt for, at ende med en fyreseddel, hvis man tager fri fra jobbet, reducerede i 2009 antallet af ikke-livstruende operationer i USA.
Får væksten fat i 2010, kan det betyde, at Coloplast muligvis nyder godt af flere operationer for inkontinens, ligesom markedet for penisimplantater muligvis vil udvikle sig mindre slapt.
"Der er en lille vending at spore hos konkurrenterne. Så det er nok her, en positiv overraskelse i givet fald skal komme fra," vurderer Michael Friis Jørgensen.
Coloplast har også god mulighed for at tækkes aktionærerne gennem en forhøjelse af sit aktietilbagekøbsprogram.
Efter en kortvarig pause, hvor Coloplast holdt på pengene på grund af krisen, lancerede ledelsen i årsregnskabet et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr. fordelt med 500 mio. kr. i år og 500 mio. kr. næste regnskabsår.
Men der er mere i vente, hvis altså ikke pengene bruges på et opkøb, er vurderingen.
Blandt risikomomenterne for Coloplast er sundhedsreformer på nogle af de store markeder, men endnu er der ikke rigtigt nogle indikationer af, at der er ved at ske noget uventet på de væsentlige markeder.
Foreløbigt er Coloplast sluppet nådigt i forhold til den kommende sundhedsreform i USA.
Ifølge forslaget fordobles skatten på medical devices, der koster over 100 dollar, men det er kun en mindre bid af Coloplasts omsætning, der ligger i det segment.
"Det drejer sig vel om 200-300 mio. kr., som kan blive ekstra beskattet," vurderer Michael Friis Jørgensen.
Han anbefaler 'neutral' af Coloplast, men generelt blandt analytikere er der flere, der har et godt øje til selskabet.
Af syv analytikere, som SME Direkt har talt med, har fire en købsanbefaling i stærkere eller mildere grad, mens to anbefaler sælg og en ligger på hold. Handelsbanken Capital Markets anbefaler køb med et kursmål på 545.
Siden årsskiftet er aktien i Coloplast steget næsten 28 pct. Men sammenlignet med C20-indekset er det ikke specielt bemærkelsesværdigt. Det danske eliteindeks er steget 31 pct. i samme periode.
Nyhedsbureauet Direkt

*****||*****Julekalender: Nu skal Coloplasts væksttempo op*****||***** Nyhedsbureauet Direkt vil alle hverdage frem til jul levere en baggrundsartikel på borsen.dk om hvert af de 19 C20-selskaber. Første låge åbnes dog lørdag. *****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Annonce:
Seneste nyheder om karriere
- 25-05-2012
-
13:51
-
08:31
- 24-05-2012
-
20:17
-
10:11
-
09:28
-
08:16
-
07:45
- 23-05-2012
-
09:00
-
08:02
- 22-05-2012
-
12:26