Karriere

Firkløver i spidsen for Nordic Tankers

26-11-2009 10:53 Nordic Tankers omtumlede tid på direktionsgangen skulle gerne høre fortiden til med den nye alliance med Clipper.

Bestyrelsesformand Klaus Kjærulff og Clipper-ledelsen har sammensat et nyt hold bestående af fire personer, med forskellig baggrund.

"Der er sammensat en ny firemandsbande til en direktion, der alle har forskellige erfaringer indenfor skibsfart og økonomi," siger Kjærulff til borsen.dk.

I spidsen står den tidligere Mærsk-reder, Tommy Thomsen, der i de senere år har været chef for Clipper Tankers.

Han flankeres af Nordic Tankers tidligere adm. direktør Jens Pontoppidan, der kun fik få måneder på denne post. Kjærulff afviser al tale om en degradering af Pontoppidan.

"Tværtimod. Han bliver nu en del af en ledergruppe for et langt større rederi. Det er en opgradering, at han i en alder af 34 år kommer med i topledelsen. Jens har gjort et kæmpe arbejde sammen med mig i forhandlingerne med Clipper. Han er blevet vejet og fundet kvalificeret," siger Klaus Kjærulff.

Clipper kommer også med finansdirektøren Christian Hassel, der er tidligere var adm. direktør for Carnegie Investment Banking i Danmark og Clipper Tankers driftsansvarlige (COO) Claus Thornberg.

I bestyrelsen forventes Klaus KJærulff at fortsætte som formand efter generalforsamlingen 2010. Dertil vil Clipper havde to pladser i bestyrelsen.

borsen statistik bnt
*****||*****Firkløver i spidsen for Nordic Tankers*****||*****Nordic Tankers omtumlede tid på direktionsgangen skulle gerne høre fortiden til med den nye alliance med Clipper.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement