Karriere

Bøger: Så skal der handles!

Relateret indhold

Bøger: Så skal der handles!
Titel: Handlekraft i Ledelse og Organisation
Forfatter: Tune Hein
Forlag: Mindsetting
Antal sider: 200
Pris: 295,00 kr. excl moms

Borsen.dk


11-11-2009 14:34 I enhver virksomhed er der nogle knapper til at skrue på handlekraften med. En af knapperne hedder ”Ambition”. Den skruer vi alt for lidt på. Det er en katastrofe.

Bedømmelse:
5 af 6 stjerner



Fem stjerner og tre frøer

Bogen referer en lille historie på de første sider: Der sidder tre frøer på et åkandeblad. Den ene beslutter sig for at springe i vandet. Hvor mange frøer er tilbage? Forkert. Der sidder stadig tre. Den besluttede sig jo kun.

Anekdoten indkapsler hovedpointen: Der er for langt fra beslutning til handling i de fleste organisationer. Der bruges for mange kræfter på at lave strategier, styregrupper og KPI’er, og for få på at mobilisere ambitionerne samt skabe mulighed for, og ”appetit” til, at handle på strategien. Ambitionen mangler i den ”danske model”.

I Østen stiger fremtiden op

Modsat i Østen, hvor Kina, Indien og de andre vågnende kæmper drømmer om en position som den, vi i Vesten hidtil har taget for givet. Den drøm knokler de for i døgndrift.

Det gør vi ikke mere, og det begynder at synes. Vestens symboler på storhed falder en for en. Den højeste bygning står i Dubai, hvor verdens største indkøbscenter for resten også ligger.

Kina har fortrængt Danmark med flest pladser på top-10 for vindmølleproducenter. Under krisen er det primært Kina, som køber op af kronjuvelerne, og bevilger enorme lån til nationer med økonomisk dværgvækst.

Selv bordet med guldmedaljer ved OL rydder kineserne. For i Vesten ved vi at f.eks. en tårnspringer ikke kan tåle at tage mere end ca. 20 spring i ugen. Når kinesiske tårnspringere træner, er det med 50 spring. Om dagen. Og så videre.

Målet helliger midlerne. Men i vores del af verden er diskussion om midlerne blevet målet i sig selv.

Hvem stjal handlekraften?

Handlekraft-røverne udpeges. Prøv at sige ”omstændelighed”. Man bliver helt træt. Eller ”Godt nok” – ”Vores resultater er jævne, men det må siges at være godt klaret under de vanskelige omstændigheder”.

Men også ”Begrænset af viden”: Vi akademiserer os ihjel. Planlægning trumfer handling, analyse trumfer initiativ.

Det er alvorligt for et ”vidensamfund” som det danske. Vi har en tyrkertro(!) på, at viden og kompetencer vil løse problemerne. Hus forbi – svælget mellem viden og handling, ”knowing-doing-gap’et”, har aldrig været større.


Kan vi få handlekraften igen?

Ja. Men den danske model med højt niveau af tryghed (økonomisk-socialt), tillid (til hinanden og institutioner) og lighed (flade organisationer) skal have nogle vitaminer.

Vitaminkomplekset hedder SS, AA, DD. Selvindsigt og Selvsikkerhed – så vi kan frigøre den energi, der nu er bundet i angst og stress. Autenticitet og Ambition – vil vi noget, og kan vi få folk med os?

Dedikation og Disciplin – foreningen af lyst og hårdt arbejde. Dette er hvad ledere, der ønsker at øge handlekraften, skal sammensætte diæten ud fra.

Energien skal derpå ud ad to kanaler. Kommunikationskanalen, der overfører lederens ambitioner til medarbejderne, og tænder deres energi. Og organiseringskanalen: Udvikle smidige, enkle organisationsdesigns, der støtter handlingsorienteret kultur og ”can-do” adfærd.

Så skal der handles!

Bogen får mine bedste anbefalinger. Den er hurtigt læst. Ikke fordi den er overfladisk, men fordi man læser hurtigere og hurtigere.

Bogen skærer ind til kernen i ”problemet med den danske model”. Løsningsforslagene er ikke endnu et ledelsesværktøj eller 8-forandringstrinsmodel.

Men derimod en ”åben” udviklingsmodel, baseret på en psykologisk-adfærdsmæssig forståelse af ledelse og organisationer, hvor menneskelig ambition sættes i centrum.

Det eneste, der afholder mig fra at give 6 stjerner er, at bogens modelapparat er kendt fra tidligere udgivelser af forfatteren – det gør nyhedsværdien mindre.
Men vigtigst: Bogen mobiliserer til handling. Ingen ansvarlig leder vil kunne læse den uden at gøre ét eller andet anderledes.

Frank Dybdal Lilleøre er cand.merc.jur og PhD inden for ledelse og organisation, og har over 15 års erfaring som konsulent med fokus på leder- og organisationsudvikling. Han har skrevet en række bøger og artikler om ledelse.

Titel: Handlekraft i Ledelse og Organisation
Forfatter: Tune Hein
Forlag: Mindsetting
Antal sider: 200
Pris: 295,00 kr. excl moms
borsen statistik bnt
*****||*****Bøger: Så skal der handles!*****||*****I enhver virksomhed er der nogle knapper til at skrue på handlekraften med. En af knapperne hedder ”Ambition”. Den skruer vi alt for lidt på. Det er en katastrofe.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement